20.09.2019

Hvornår og hvordan skal rehabilitering og palliation foregå?

Studiet skal bidrage til at sikre et forsknings- og vidensbaseret grundlag for udvikling af praksis.

Der er øget fokus på at koordinere og integrere rehabilitering og palliation både internationalt og i Danmark. Men hvad er begrundelserne for en øget sammenhæng mellem de to begreber og deres praksisformer, og hvornår og hvordan skal det foregå?

Det giver REHPA et bud på i en ny rapport: Koordinering af rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdom, skrevet af Jette Thuesen, Tina Broby Mikkelsen og Helle Timm fra REHPA.

De har gennemført et studie af den internationale litteratur med det formål at undersøge og diskutere argumenterne og evidensen for at koordinere rehabilitering og palliation for mennesker med livstruende sygdom. Studiet skal bidrage til at sikre et forsknings- og vidensbaseret grundlag for udvikling af praksis.