19.07.2018

Midtvejsevaluering af Satspuljen: En værdig død

REHPA har lavet en midtvejsevaluering for Sundhedsstyrelsen af Satspuljen: En værdig død - modelkommuneprojekt.

Fire kommuner deltager i Satspuljen: En værdig død – modelkommuneprojekt, som løber i 2015-2018. De fire kommuner er Varde, Svendborg, Aarhus og Roskilde Kommuner, som med deres projekter skal hjælpe borgere, der har en livstruende eller uhelbredelig sygdom. Indsatserne skal sikre, at kommunerne bidrager til at give borgerne den bedst mulige livskvalitet i den ofte svære livssituation, de står i, og at der samtidig er en høj kvalitet i den faglige indsats.

Midtvejs-evaluering

Sundhedsstyrelsen følger projekterne ved årlige netværksmøder og ved en ekstern tværgående midtvejsevaluering og en ekstern tværgående slutevaluering, som udarbejdes af REHPA.

Midtvejsevalueringen er netop udgivet, og selvom det er et internt dokument, har Sundhedsstyrelsen gjort det tilgængeligt, da evalueringen kan være relevant for en bredere kreds. Læs mere og download midtvejsevalueringen på Sundhedsstyrelsen.dk