22.05.2019

En værdig død for ældre og palliation til børn på finansloven

Finanslov 2018: Hospicepladser til børn i Vestdanmark, døgntelefon for familier med livstruet syge børn og værdig død for ældre.

Palliation til børn

Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget finansloven for 2018, og den skal bl.a. løfte den palliative indsats for børn med livstruende sygdom. Der afsættes samlet set 10 mio. kr. i 2018 og 22 mio. kr. fra 2019 og frem, fordelt således:

  • 2,5 mio. kr. i 2018 og 12 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til aflastning af familierne og palliative teams. Herunder bl.a. døgntelefon til familierne.
  • 2,5 mio. kr. i 2018, og 5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til at oprette og drive hospicepladser for børn i Vestdanmark.
  • 5 mio. kr. fra 2018 og frem til Lukashusets Børne- og Ungehospice i Hellerup, som kombinerer en specialiseret palliativ indsats med fysiske rammer, der giver børn med livstruende sygdom mulighed for at have deres forældre og søskende omkring sig.

Værdig død for ældre

På ældreområdet understøtter finansloven kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Uanset om den ældre bor på plejehjem eller i eget hjem, har man krav på en værdig død. Der afsættes 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Svendborg, Roskilde, Varde og Aarhus Kommuner har i perioden 2015-2018 modtaget satspuljemidler og arbejdet med satspuljeprojektet ” En værdig død – modelkommuneprojekt”, som kan være til inspiration for det fremtidige arbejde. REHPA laver en tværgående evaluering af de fire kommuners projekter i ultimo 2018.

Få mere info