19.07.2018

Hjertesyge indvandrere får ikke samme rehabilitering som etniske danskere

Et nyt studie viser en betydelig ulighed i forhold til opstart og ophør af vigtig forebyggende medicin samt deltagelse i fysisk træning og patientuddannelse mellem danskere og indvandrere med blodprop i hjertet.

Resultaterne bygger på et storstilet registerstudie, som er udført som del af et ph.d.-studie ved sygeplejerske, cand.scient.san. Hanne Winther Frederiksen. Ph.d-studiet er gennemført i samarbejde mellem Medicinsk afdeling, Herlev Hospital, Forskningscenter for migration, etnicitet og sundhed (MESU), Københavns Universitet og REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Registerstudiet er gennemført i samarbejde med Afdeling for kliniske epidemiologi, Aarhus Universitet.

Ph.d-studiet belyser adgang til hjerterehabilitering for indvandrere med iskæmisk hjertesygdom, og oplevelser med hjerterehabilitering blandt hjertepatienter med indvandrerbaggrund i brudfladerne mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Hanne Winther Frederiksen forsvarer sin ph.d. den 21. august 2018 på Herlev Hospital. Forsvaret er åbent men kræver tilmelding – se mere via dette link.

INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED

Emnet har international bevågenhed, og forfattergruppen bag studiet har udgivet en artikel i det anerkendte tidskrift European Heart Journal. Læs artiklen “Differences in initiation and discontinuation of preventive medications and use of non-pharmacological interventions after acute coronary syndrome among migrants and Danish-born”.

FORFATTERGRUPPEN:

  • Hanne Winther Frederiksen, ph.d.-studerende, cand.scient.san, afdelingssygeplejerske, Hvidovre Hospital
  • Ann-Dorthe Zwisler, professor, centerleder, REHPA
  • Søren Paaske Johnsen, professor, Aarhus Universitet
  • Buket Öztürk, forsker, Aarhus Universitet
  • Tove Lindhardt, seniorforsker, Medicinsk afdeling, Herlev Hospital
  • Marie Norredam, lektor, MESU, Københavns Universitet