20.11.2018

REHPA-ophold for mennesker, der har overlevet et hjertestop

At overleve et hjertestop forandrer ofte livet. Både for hjertestopoverleveren og for deres pårørende. Rehabilitering kan hjælpe både patient og pårørende til at få afklaret situtationen, få handlemuligheder til hverdagen og inspiration til at komme videre i livet.

REHPA tilbyder et tre-dages ophold for mennesker, der har haft hjertestop, og som stadig har følger af det. Målet er at hjælpe hjertestopoverleveren og de nære pårørende til et godt liv med mindst mulige følger efter hjertestoppet. Du kan deltage alene eller sammen med en pårørende.

Opholdet er et nationalt tilbud udviklet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital, Hammel Neurocenter og REHPA.

HVEM KAN DELTAGE?

Man kan deltage i REHPA-opholdet, hvis man:

  • Har brug for hjælp til at finde fodfæste i livet efter hjertestop.
  • Kan og vil deltage aktivt i forløbet.
  • Kan klare sig selv, da et REPHA-ophold ikke rummer mulighed for personlig pleje og behandling.
  • Kan og vil bidrage til REHPAs vidensindsamling via dialog, spørgeskemaer, interviews mv.
  • Kan tale og forstå dansk.

Læs mere i pjecen: Videre i livet

HVORNÅR

Uge 46: Mandag til onsdag den 12.-14. november 2018

PRAKTISKE FORHOLD

Det hele foregår hos REHPA i Nyborg. Rehabiliteringsopholdet er gratis. Opholdet er inklusive overnatning i enkeltværelse og forplejning.

Alle lokaler er røgfrie.

Der er plads til 20 deltagere på hvert hold. Læs mere i vores velkomstpjece

SÅDAN BLIVER MAN HENVIST

Til REHPA-ophold for hjertestopoverlevere skal man udfylde dette henvisningsskema, og egen læge skal udfylde og underskrive på side 2.

Vi visiterer til REHPA-ophold ca. 1-2 måneder før opholdet, og giver svar umiddelbart herefter.

HJERTEFORENINGEN

Læs mere om REHPA-opholdet i Hjerteforeningens magasin Hjerteliv