20.05.2019

Deltagere søges til interview om livet med Multipel Sclerose

REHPA søger deltagere til forskningsprojektet ’Livet med Multipel Sclerose’.

Projektet vil undersøge, hvordan mennesker, der lever med sclerose, sammen med deres nærmeste forstår og former deres hverdagsliv, håndterer deres sundhed og (egen)omsorg, og hvordan de bestræber sig på at leve det bedst mulige liv i kontekst af tidlig sygdomsdebut.

Vi søger deltagere til fokusgruppediskussioner og dybdeinterviews, og vi ønsker en blandet sammensætning af deltagere med hensyn til: Attakvis, primær progressiv, og sekundær progressiv sclerose; alder (18-50), køn, etnicitet, uddannelse, erhvervserfaring og familiemæssige situation.

Deltagere til fokusgruppediskussion

Vi søger 7-8 deltagere med sclerose og deres nærmeste til en fokusgruppediskussion i henholdsvis København, Nyborg og Århus. Fokusgrupperne vil identificere områder af særlig betydning for personer med sclerose (og deres særlige type af sclerose) i forhold til at leve det bedst mulige liv med sygdommen.

Fokusgruppediskussioner bliver holdt tre steder i landet:

Interview tager ca. 1-1,5 time. Udgifter i forbindelse med transport bliver refunderet.

Tilmelding og spørgsmål skal rettes til forsker Jeanet Lemche på tlf. 20 71 26 77 eller mail jeanet.lemche@rsyd.dk.

Deltagere til dybdeinterviews

Vi søger deltagere med sclerose og deres nærmeste til dybdeinterivews. Interviews kan enten gennemføres individuelt eller parvis, hvis personen der lever med sclerose udvælger én person (fx nærmeste pårørende), som de ønsker at have med til interviewet. Interviewet vil undersøge den enkeltes hverdagsliv med MS, vedkommendes bekymringer og sundhedspraksisser, og de betydninger deltageren tillægger dem. Under interviewet vil vi gerne bruge fotos, som er produceret og udvalgt af deltageren selv, og som viser de aktiviteter, (egen)omsorg og sundhedspraksisser, som deltageren udfører i dagligdagen.
Intervieweren er forsker og har selv sclerose.

Download indbydelse til dybde-interview 
Tilmelding og spørgsmål skal rettes til forsker Jeanet Lemche på tlf. 20 71 26 77 eller mailjeanet.lemche@rsyd.dk.

Projektet skal give stemme til mennesker med sclerose

Projektets resultater vil kunne bruges til at give en stemme til mennesker med sclerose, øge synligheden af deres udfordringer i hverdagslivet og bidrage med viden til at nuancere den offentlige debat om mennesker med sclerose og deres ønsker og behov. Resultaterne vil også kunne bruges af det offentlige system til at tilrettelægge og forbedre behandling, rehabilitering, træning og sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser for mennesker med sclerose.

Vil du vide mere…

Kontakt Jeanet Lemche. Telefon: 20712677 Email: jeanet.lemche@rsyd.dk.

Projektet løber fra januar til september 2019 og er finansieret af Scleroseforeningen. Læs mere om Livet med Multiple Sclerose: En antropologisk undersøgelse af (egen)omsorg i hverdagslivet med sygdommen