19.10.2019

Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin sætter fokus på digital palliation

Temaet i det netop udkomne ’Omsorg, nr. 2 – 2019’ er digital palliation. Tidsskriftet indeholder en række artikler, der bl.a. debatterer, hvilke konsekvenser den digitale virkelighed har for den palliative indsats.

REHPAs Mia Jess, Karin B. Dieperink og Helle Timm skriver sammen med Georg Bollig om videokonsultationer i palliation. Fokus er den indtil videre begrænsede dokumentation af muligheder og udfordringer med den nye teknologi i en dansk kontekst.

Download artiklen ”Videokonsultationer i palliation

REHPAs Helle Timm skriver sammen med sygeplejeske Lisbeth Christiansen i en frit indkommen artikel om hospicehistorien i Danmark. De ser nærmere på, hvad der har haft indflydelse på etableringen af det første hospice i Danmark.

Download artiklen ”Baggrunden for etablering af Danmarks første hospice i 1992

Om Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin

Omsorg er et idealistisk og nordisk tidsskrift for alle, som arbejder eller har nære relationer til alvorligt syge, de svageste gamle eller døende. Artiklerne omtaler grænselandet mellem etik, humanisme og moderne medicin. I Danmark får medlemmer af Foreningen for Palliativ Indsats automatisk tilsendt Omsorg.