Spring til hovedindhold

Organisering af rehabilitering

Der findes ingen entydig beskrivelse af niveauer og faser i rehabilitering, og der er forskelle på tværs af diagnoser og forvaltningsområder.

NIVEAUER

I lovgrundlaget for genoptræningsplaner ser vi en niveaudeling mellem genoptræning på hhv. basalt, avanceret og specialiseret niveau og specialiseret rehabilitering.

Læs mere i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

I Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft skelnes mellem sygdomsspecifik og generel rehabilitering; en skelnen, som tager afsæt i, hvordan ansvaret er delt mellem sygehuse, praksissektoren og kommunerne, læs mere i Sundhedsstyrelsens udgivelse.

FASER

Faseopdeling kan være begrundet i organisatoriske, faglige og patientperspektiver – men er omdiskuteret i rehabiliteringsfeltet.

I hjerterehabilitering er faseopdeling velkendt og ligger fx til grund for evidensbeskrivelser. I hjerneskaderehabilitering er faseopdeling også velkendt, men de senere år har grundtanken om faser været udfordret af patientperspektivet.

Læs mere i Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering

Til top