Teori, praksis og begreber

REHPAs forståelse af rehabilitering og palliation tager afsæt i centrale dokumenter fra nationale og internationale institutioner og organisationer, heriblandt World Health Organisation og Sundhedsstyrelsen.

Livstruende sygdom forstås i REHPA både som pegende hen imod en konkret hændelse/en øget risiko for død og som en proces, der kan true opretholdelsen af et meningsfuldt hverdagsliv.

Livskvalitet er målet for både rehabilitering og palliation. I REHPA forstås livskvalitet som ‘det gode liv’ både på et individuelt, et kollektivt og et samfundsmæssigt niveau.

Rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdom har i praksis både særtræk og en lang række faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige fællestræk. I REHPA respekterer og arbejder vi kritisk med områdernes særskilte praksis- og teorifelter, modeller og begreber. Et særligt fokus er på at koordinere og sammentænke områderne, hvor det kan og vil give mening.

REHPAs referenceramme er forankret i en forsknings- og udviklingsbaseret tværfaglighed baseret på naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange. Inden for denne ramme arbejdes med fænomener og begreber som fx funktion, lidelse, lindring og hverdagsliv samt modeller som fx International Klassifikation af Funktionsevne (ICF) og Total Pain, som er en helhedsforståelse af lidelse og lindring.