14.11.2019

Evaluering af modelkommuneprojektet ’En værdig død’

Fire kommuner har i perioden 2015-2018 arbejdet med at udvikle den kommunale palliative indsats, så borgere fik mulighed for at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø i eget hjem. REHPA har evalueret projektet, der var finansieret af satspuljemidler.

REHPA har udarbejdet en tværgående evaluering af arbejdet i de fire kommuner, der i perioden 2015-2018 fik satspuljemidler til at udvikle den kommunale palliative indsats. Målet med satspuljen var, at kommunerne kunne imødekomme borgernes ønske om at være længst muligt hjemme og dø hjemme med bedst mulig livskvalitet og høj kvalitet i den faglige indsats.

Kommunerne skulle udvikle og afprøve metoder og indsatser inden for fem områder:

  1. Tidlig afklaring og forventningsafstemning af opholdssted og dødssted
  2. Tidlig afklaring og kontinuerlig justering af ønsker og behov
  3. Redskaber til systematisk og kontinuerlig afklaring og behovsvurdering
  4. Organisatorisk sammenhængende tværfaglige og tværsektorielle behandlings- og helhedsorienterede indsatser
  5. Kompetenceudvikling.

Alle fire kommuner udviklede og afprøvede komplekse interventioner inden for de fem områder. Interventionerne kan ses i rapporten: ’Tværgående evaluering af Satspuljen ”en værdig død – modelkommuneprojekt’ og i bilagssamlingen

Borgerne ønsker fleksibilitet, kontinuitet og inddragelse af familien

Evalueringen viser, at 54 % af de inkluderede borgere døde hjemme, og det er højere end for alle dødsfald i de fire kommuner i årene 2012-2014. 62 % af borgerne døde på det sted, de ønskede, mens 12 % ikke døde på det ønskede dødssted, heraf døde 71 % på hospital.

Det hyppigste tidspunkt, hvor personalet første gang holdt samtaler med patienten om ønsker for døds- og opholdssted, var en måned før døden, hvilket anses for at være sent i et palliativt forløb. Det kan hænge sammen med, at de professionelle syntes, at det var udfordrende at tage initiativ til at tale med familier om dette, og at flere familier syntes, at det var et familieanliggende.

Når familierne fortalte om deres forventninger til palliativ indsats, fremgik det, at den skulle være familieorienteret, fleksibel, kontinuerlig og helhedsorienteret, og at de ønskede:

  • At blive mødt af fagpersoner med højt fagligt og teknisk niveau
  • At blive mødt med venlighed og imødekommenhed
  • At det er de samme fagpersoner, som kom i hjemmet
  • At få tilknyttet en kontaktperson (fx sygeplejerske), der sammen med familien udarbejdede en palliativ plan og kontinuerligt talte med familien.

Samarbejde, kompetenceudvikling og kvalitet

Evalueringen viser samtidig faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i den palliative indsats. Eksempelvis kan organisatoriske strukturer, samarbejdsaftaler, faste plejehjemslæger, og ’skal-opgaver’ samt udviklingsfora for de professionelle fremme samarbejdet og derigennem løfte kvaliteten i den palliative indsats.

Evalueringen viser også, at de professionelles kompetencer er helt essentielle for kvaliteten af den palliative indsats, og at kommuner bliver nødt til at medtænke faggrupper med korte uddannelser, fx social- og sundhedshjælpere, hvis den faglige kvalitet skal højnes. Samtidig er det væsentligt, at kompetenceudvikling indeholder tværgående metoder som undervisning, øvelser, sparring i praksis og supervision.

Inspiration til udvikling af kommunal palliativ indsats

For kommuner, der vil arbejdet med at udvikle den kommunale palliative indsats og sikre borgerne mulighed for en værdig død i eget hjem, er der inspiration at hente i evalueringsrapporten. I bilagssamlingen kan man finde eksempler på udvalgte faglige redskaber og metoder.

Modelkommuneprojektet blev gennemført i Aarhus, Varde, Svendborg og Roskilde Kommune.

Mere information

Forfattere: Mette Raunkiær (kontaktperson) og Tina Broby Mikkelsen