10.12.2019

Svingende kvalitet i data til de nationale kliniske databaser påvirker tilliden

En klinisk kvalitetsdatabase skal ideelt set fodres med komplette data af høj kvalitet, så data efterfølgende kan bruges til kvalitetsudvikling og -sikring. Ny forskning viser, at personalet ikke har tilstrækkelig tid og viden til at lave korrekt dataindtastning, og at ledelserne ikke prioriterer implementeringen af dataarbejdet.

Hvis ikke data er korrekt indtastede i en database, kan man ikke bruge data efterfølgende til det ønskede udviklings- og kvalitetsarbejde. Det fortæller ph.d. Cecilie Lindström Egholm, som den 3. maj 2019 forsvarede sin ph.d.-afhandling, hvor hun netop har undersøgt implementering af nationale kliniske retningslinjer og nationale kliniske databaser med henblik på at forbedre hjerterehabilitering.

Afhandlingen peger på, at implementeringen af både retningslinjen og databasen for hjerterehabilitering overordnet set har fået sparsom opmærksomhed på de danske hospitaler. Cecilie Lindström Egholm har også undersøgt, hvilke hindrende og hvilke understøttende faktorer, der har været ved implementeringen af hjerterehabiliteringsdatabasen, som blev implementeret i 2015 i Danmark.

”Personalet har svært ved at finde tid til at indsamle og indtaste data i en travl, klinisk hverdag. Personalet er ofte positive over for arbejdet, men de modtager sjældent oplæring og har ikke viden om, hvor og hvordan de kan få support. Kvaliteten af data ser ud til at lide under det. Samtidig har ledelserne ofte meget lille interesse for og viden om indtastningsopgaven, hvilket også påvirker implementeringen negativt.  Når man sætter spørgsmålstegn ved datakvaliteten falder også motivationen for at bruge data i kvalitetsarbejdet markant. Det er ét problem. Et andet er, at vi generelt fandt manglende viden om og ressourcer til at bruge data i det lokale kvalitetsarbejde”, fortæller Cecilie Lindström Egholm.

Nyttige erfaringer fra England

Projektet har sammenlignet de danske erfaringer med engelske erfaringer, hvor en tilsvarende database er i drift. Selvom databaserne ikke er helt sammenlignelige, så er der en række erfaringer, man kan trække på.

I England har brugerne fået en grundig oplæring i at bruge databasen, og de ved, hvem de skal kontakte, hvis der er behov for hjælp. Der er samtidig flere ressourcer til at udvikle databasen – dvs. at hvis man finder uhensigtsmæssigheder, så kan de hurtigere rettes. Det skaber større tiltro til datakvaliteten, og dermed også til at data kan bruges.

Resultaterne er publiceret i artiklen: “Struggling with practices” – a qualitative study of factors influencing the implementation of clinical quality registries for cardiac rehabilitation in England and Denmark”

Forfattere: Cecilie Lindström Egholm, Charlotte Helmark, Patrick Doherty, Per Nilsen, Ann-Dorthe Zwisler and Gitte Bunkenborg.

Læs mere om projektet:

Kontaktperson: Cecilie Lindström Egholm