14.11.2019

Ny retningslinje i England: ’End of life care for adults: service delivery’

I England har NICE, National Institute for Health and Care Excellence publiceret en retningslinje med titlen ’End of life care for adults: service delivery’. Retningslinjen er målrettet alle dele af sundheds- og socialvæsenet fra udbydere til praktikere, samt patienter og pårørende.

Retningslinjen vedrører organisering og levering af behandling og pleje i den sidste tid (’end-of-life’), som i denne retningslinje omhandler de sidste uger og måneder (og for nogle lidelser – år) af livet. Den handler om planlægning og forberedelse til dette, og har som mål at sikre mennesker adgang til den behandling og pleje, som de ønsker og har behov for.

Anbefalingerne er listet op i punktform i den 35 sider lange publikation, hvor der er talrige links til andre retningslinjer fra NICE, som er relevante for emnet. Publikationen udmærker sig ved en tydelig angivelse af, hvorledes NICE har forstået, fortolket og anvendt de begreber og emner, som omtales – hvilket er nødvendigt i et felt, hvor definitioner og begreber fortsat diskuteres på mange niveauer.

Link til End of life care for adults: service delivery, NICE guideline