24.02.2021

Workshop om social ulighed i rehabilitering og palliation til mennesker med kræft

Forskere, fagprofessionelle og andre centrale aktører diskuterede på en workshop fredag, 5. februar 2021, hvordan rehabilitering og palliation bedst gøres tilgængelig for socialt sårbare mennesker med kræft.

COMPAS projektets arbejdspakke 5, omhandler kommunalt baseret rehabilitering og palliation til mennesker med fremskreden kræft, der er socialt sårbare og/eller oplever social ulighed. REHPA er ansvarlig for arbejdspakken, og den 5. februar 2021 holdt REHPA og Forskningsenheden for Bruger Perspektiver, SDU en workshop med fagprofessionelle, forskere og centrale aktører, for at indhente deres perspektiver på feltet.

Deltagerne på workshoppen diskuterede de første resultater fra en litteraturgennemgang af eksisterende danske praksisprojekter, der fokuserer på forståelser af social ulighed, og undersøger, hvordan man bedst kan nå mennesker, som er socialt sårbare, og hvordan rehabilitering og palliation kan udformes til denne målgruppe.

Deltagerne debatterede to centrale spørgsmål:

  1. Hvad er efter din mening de mest fremtrædende udfordringer i håndtering og reduktion af social ulighed og/eller social sårbarhed i rehabilitering og palliation til mennesker med fremskreden kræft?
  2. Har du særlige anbefalinger, ift. hvordan man bedst kan nå disse mennesker, og om/hvordan rehabilitering og palliation evt. skal udformes særligt ift. målgruppen?

I deltagernes svar og diskussion blev følgende særligt fremhævet:

  1. Indsatser i rehabilitering og palliation skal tage afsæt i den enkeltes behov og ønsker – ikke hvad sundhedsprofessionelle synes, er vigtigt. Indsatser skal have fokus på individet. Det skal være håndholdt, med fleksibilitet og kontinuitet.
  2. Rehabilitering bør være en standarddel af kræftforløbet.

Flere deltagere talte også for at samle tværfaglige kompetencer i ét hus, hvor folk kan henvende sig uden henvisning. Omvendt blev det pointeret, at parallelle tilbud målrettet specifikke målgrupper, såsom socialt sårbare mennesker med kræft, kan øge marginalisering.

Yderligere blev det italesat, at sundhedssystemet i sig selv er sårbart, fordi det er blevet for komplekst, ufleksibelt og svært at gennemskue. Fx blev der sagt: ”Sundhedsvæsenet er nået til sit slut, det bygger på gamle strukturer”, hertil blev det tilføjet: ”Man skal ikke bare bygge oven på et gammelt hus, hvor fundamentet ikke holder – så er det bedre med simple løsninger, der er let anvendelige i praksis”. Med disse udtalelser pegede deltagere på, at man i stedet for at finde nye måder at gøre ting på og lægge flere ressourcer til, med fordel kan tage udgangspunkt i indsatser, som allerede findes, og med simple løsninger gøre dem mere anvendelige.

Deltagerne fremhævede vigtigheden af at indhente perspektiver på indsatser og organisering i forhold til kræftrehabilitering og palliation fra de mennesker, det berører. Og det er netop det næste delprojekt, som arbejdspakken indeholder. Sammen med andre studier danner det kommende delprojekt afsæt for afprøvning af nye tiltag i kommunerne.

Læs mere om COMPAS projektet