Spring til hovedindhold

Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen

Forskningsprojektet CopenHeart udgiver en rapport, der afslutter og formidler syv års arbejde med at undersøge effekt og organisering af rehabilitering til hjertepatienter.

CopenHeart er et tværvidenskabelige forskningsprojekt, som har undersøgt effekt og organisering af rehabilitering til patienter med kompleks hjertesygdom. Projektet er gennemført i årene 2011-2017, og som afslutning har forskerteamet udgivet en formidlingsrapport, der samler resultaterne.

CopenHeart har været et succesfuldt samarbejde mellem 10 sygehuse, 21 kommuner, 13 partnerskabsinstitutioner samt nationale og internationale eksperter og mere end 600 patienter.

Kort om resultaterne

  • Patientgruppen har fysiske og mentale udfordringer efter udskrivelsen
  • Overraskende mange patienter genindlægges i efterforløbet
  • Der findes meget lidt viden om rehabilitering til komplekse hjertepatienter
  • CopenHeart-modellen forbedrer patienternes fysiske formåen
  • De fleste deltagere i forsøget kommer sig mentalt efter seks måneder, uafhængig af indsatsen
  • Den seksuelle formåen forbedres efter deltagelse i CopenHeart
  • Patienter kan træne på egen hånd efter vejledning af fysioterapeut
  • Patienter oplever rehabilitering som betydningsfuld
  • Rehabilitering kan tilbydes uden ekstra samfundsøkonomiske omkostninger
  • Der er fortsat behov for at udforske rehabiliteringsindsatser ved kompleks hjertesygdom.

Forskergruppen CopenHeart

  • Ann-Dorthe Zwisler, centerleder i REHPA
  • Selina Kikkenborg Berg, seniorforsker, Rigshospitalet
  • Signe Stelling Risum, ph.d., postdoc, Rigshospitalet og Metropol
  • Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d., Hvidovre Hospital
  • Tina Birgitte Hansen, ph.d. postdoc, Sjællands Universitetshospital
  • Trine Bergenholdt Rasmussen, ph.d., postdoc, Herlev og Gentofte Hospital
  • Pernille Palm Johansen, ph.d., klinisk sygeplejespecialist, Rigshospitalet
  • Lars Tang, ph.d., postdoc, REHPA

Download rapporten som PDF

Til top