Baggrund (forkortet version)

Der har i en årrække været øget fokus på fysisk aktivitet både ift. baggrundsbefolkningens sundhed og ifm. med behandling og rehabilitering ved forskellige typer af sygdomme.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kommunernes arbejde med de væsentligste forebyggelsesområder ved kroniske sygdomme har fysisk aktivitet også en central placering blandt de højt prioriterede indsatser.

Fysiske aktiviteter indgår som en del af kræftrehabilitering og retter sig mod funktionsevnenedsættelse jfr. WHO’s klassifikation af funktionsevne; ICF.

Samtidig har fysisk aktivitet ifm. rehabilitering til mennesker med eller efter kræft et sigte mod tertiær forebyggelse.

Inaktivitet og forringet muskel- og kardio-respiratorisk-kapacitet er almindeligt forekommende ifm. kræftsygdom pga. såvel sygdommen som behandlingen af denne. Hertil er senfølger ofte forekommende ifm. kræftsygdomme, såsom:

• Fatigue
• Søvnløshed
• Smerter
• Kognitive
• Psykiske påvirkninger.

Fysisk aktivitet har vist sig sikker og anses i dag som en essentiel del af behandlingen af ovennævnte problemstillinger.

Samtidig anses fysisk træning som en del af den forebyggende behandling, der bør iværksættes fra diagnosetidspunktet for at reducere risikoen for ovennævnte negative senfølger samt følge- og livsstilssygdomme.

Et fokus på fysisk aktivitet tidligt i behandlingsforløbet giver også mulighed for at arbejde med dette i relation til identitet og livsstilsændringer ved udvalgte grupper.

Fysisk træning, der både indeholder en aerob (konditionstræning) og en anaerob (styrketræning) komponent, har desuden vist sig effektiv ift. flere målgrupper, der har eller har haft livstruende sygdom. Den positive effekt hos personer med eller efter kræft omfatter bl.a.:

• Fatigue
• Kondition
• Muskelstyrke
• Generelt aktivitetsniveau
• Følelsesmæssigt velvære.

På et standard rehabiliteringsforløb arbejdes med fysisk aktivitet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Herudover er interventionerne baserede på
faglige erfaringer, evidens på området og deltagernes præferencer. Desuden arbejdes der indgående med pædagogiske overvejelser i relation til deltagernes fastholdelse af motivation.

Samtidig er der på forløbene fokus på fysisk aktivitet ift. lindring af smerter og ubehag ifm. kræftsygdom.

Fysiske tests benyttes til at give deltagerne konkret feedback på, hvordan aktiviteter kan påvirke deres krop. Testningen giver anledning til at italesætte forebyggende elementer af fysisk aktivitet.

Deltagerne tilbydes konditions- og styrketests samt måling af vægt, højde, livvidde og puls/blodtryk i begyndelsen af forløbet og igen på opfølgningsdagene.

Herudover opfordres deltagerne til at arbejde med en træningsdagbog i perioden mellem de to ophold.

De fysiske tests, der indsamles systematisk på forløbene, de indgår også som en del af forskningsklinikkens forskningsaktiviteter og opsamles i REHPAs forskningsdatabase. Deltagernes registreringer i træningsdagbøger indgår også i databasen.

På den baggrund arbejder forskningsklinikkens fysioterapeuter især med to særlige opgaver:

1. De udfordrer deltagernes kropsbevidsthed og evne til at mærke kroppens signaler.
2. De klæder deltagerne på til at træne med fokus på fysisk intensitet, udholdenhed og styrke.

Indsatsen består af:

• Fysisk testning
• Træningsdagbog
• Krop og bevægelse
• Yoga
• Massage

Fysisk træning

Formål

At give deltagerne viden om eget fysiske udgangspunkt for rehabilitering ved første test, herunder:

• At deltagerne får erfaringer med og viden om deres aktuelle tærskel for fysisk anstrengelse.
• At deltagerne får en viden om deres aktuelle fysiske form sammenholdt med gældende anbefalinger og normmateriale.
• At denne viden kan guide deltagerne i deres valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning, der vil skabe øget overskud til at klare aktiviteter i hverdagslivet.
• At denne viden kan guide deltagerne i deres valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning, der vil fremme sundhed og nedsætte risiko for sygdom.

Ved 2-dagesopfølgningen er formålet, at deltagerne får viden om den fysiske effekt af den valgte rehabiliteringsindsats i hjemmeperioden, herunder:

• At deltagerne får en viden om deres aktuelle fysiske form sammenholdt med status ved første test.
• At denne viden kan guide deltagerne i deres valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning fremover, såvel ift. at klare aktiviteter i hverdagen som at fremme sundhed/nedsætte risiko for sygdom.

Indhold

Ud over måling af blodtryk og hvilepuls, kropssammensætning (højde, vægt, talje- og hofteomkreds) anvendes følgende batteri af tests:

• Screening af styrke i overkrop ved ‘handgrip-test’
• Screening af styrke i benene ved ‘rejse-sætte sig test’
• Indirekte konditionstest ved ‘Watt-max test’ og/eller udholdenhedstest ved ‘6-minuttersgangtest’.

De udføres én gang på 5-dagesopholdet og én gang på 2-dagesopfølgningen.

Tids- og læringsrum

På 5-dagesopholdet foregår den fysiske testning af deltagerne om tirsdagen i træningssalen.

Der er afsat ca. to timer til testning af max 10 personer.

Seancen afsluttes med en fælles gennemgang af normmaterialet for de givne tests og målinger i baggrundsbefolkningen, så deltagerne har mulighed for at sammenholde egne resultater med normmaterialet.

På 2-dagesopfølgningen (12 uger efter 5-dagesopholdet) foregår testningen ligeledes på hold af max 10 personer, hvor der er afsat ca. halvanden time til testning.

Seancen afsluttes med tilbud om, at aktuelle testresultater gennemgås individuelt. I gennemgangen sammenlignes med resultater fra 5-dagesopholdet, og der snakkes om fremtidige valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning fremover ift. at klare aktiviteter i hverdagen og fremme sundhed/nedsætte risiko for sygdom.

Deltagerforudsætninger

Deltagerne skal have mod på at deltage i det omfang, der passer til dem, og de skal være fysisk klar til test.

Alle deltagere vil som regel kunne medvirke til at få målt blodtryk, hvilepuls og kropssammensætning (højde, vægt, talje- og hofteomkreds).

Kontraindikationer er feber >38°C, akut infektion (en symptomfri dag før test), ikke erkendt højt blodtryk (systolisk >180/diastolisk >105 mmHg) og andre specifikke kontraindikationer knyttet til eventuel komorbiditet. Metastatisk knoglepåvirkning og/eller andre bevægeapparatsrelaterede sygdomme/gener kan medføre, at dele af testbatteriet udelades eller modificeres.

Kompetencer

Den fysiske testning forestås som minimum af professionsbachelorer i fysioterapi med forskningsindsigt.

Professionsbachelorer med anden sundhedsfaglig baggrund, som sygeplejerske eller ergoterapeut, kan bidrage i aktiviteten.

Underviseren besidder klinisk erfaring med rehabilitering af mennesker med tidligere eller nuværende kræft med henblik på rådgivning og vejledning. Desuden evner underviseren at arbejde både relationelt og systematisk.

Erfaring med indsamling af data til forskning.

Træningsdagbog

Formål

Formålet med træningsdagbogen er, at deltagerne får et konkret redskab til at strukturere fysisk aktivitet og træning, med sigte mod at opnå sundhedsfremme og øget overskud til at klare aktiviteter i hverdagslivet, herunder:

• At deltagerne vejledes i et brugbart redskab, der hjælper dem til at træne med et indhold, en intensitet og frekvens, der giver effekt.
• At deltagerne får et redskab, der motiverer til og fastholder fysisk aktivitet, som en del af hverdagen.

Indhold

Træningsdagbogen indeholder et standardiseret træningsprogram, der lægger op til tre ugentlige træninger i tre måneder, som deltageren udfører på egen hånd i hjemmeperioden.

Programmet indeholder både konditions- og styrketræning. Deltagerne kan vælge at følge dagbogens anvisninger til træning, eller de kan anvende dagbogen til at registrere anden træning og fysisk aktivitet.

Træningsdagbogen indeholder afkrydsningsskemaer for træning, samt anvisninger til udførelse af øvelser og intensitet.

Konditionstræningen initieres med 13 minutters aerob aktivitet, fx cykling, og progredieres ved hjælp af Borg-skalaen, hvor den oplevede grad af anstrengelse bruges til at sikre, at træningen foregår på et konditionsforbedrende niveau.

Styrketræningen initieres med to gange 12 gentagelser og progredieres efter gængse standarder for styrketræning.

Træningsdagbogen giver herudover anvisninger til opvarmning, udstrækning og registrering af oplevelser relateret til træningen, fx muskel- og ledømhed.

Tids- og læringsrum

Introduktion til træningsdagbogen foregår i forlængelse af den fysiske testning om tirsdagen i træningssalen.

Der er afsat en time til gennemgang af formål, indhold og en første afprøvning af træningsdagbogens styrkeøvelser. Det foregår i hold af max 10 personer.

Torsdag afsættes der halvanden time til en praktisk gennemgang af en træningssession, som foreslået i træningsdagbogen. Herunder opvarmning, konditionstræning, styrketræning og udstrækningsøvelser.

Det foregår i hold af max 10 personer. Der er minimum to fysioterapeuter til at instruere, hvilket giver mulighed for individuelle korrektioner og tilpasning af øvelser.

Deltagerforudsætninger

Deltagerne skal have mod på at deltage i det omfang, der passer til dem. Deltagerne skal være fysisk klar til træning.

Kontraindikationer er feber >38°C, akut infektion (en symptomfri dag før træning), ikke erkendt højt blodtryk (systolisk >180/diastolisk >105 mmHg) og andre specifikke kontraindikationer knyttet til eventuel komorbiditet. Faktorer som metastatisk knoglepåvirkning og andre bevægeapparatsrelaterede sygdomme/gener kan medføre, at dele af træningssessionen udelades eller modificeres.

Alle deltagere opfordres til at deltage på det niveau, der kan lade sig gøre på dagen.

Kompetencer

Den praktiske gennemgang af træningsdagbogen forestås af fysioterapeuter.

Krop og bevægelse

Formål

Aktiviteterne i Krop og Bevægelse tager udgangspunkt i, at deltagerne bliver præsenteret for og afprøver forskellige former for bevægeaktiviteter, hvor formålet i bredeste forstand er at fremme, vedligeholde eller genoprette funktionsevnen – med udgangspunkt i den enkeltes formåen og ønske.

Desuden:

• At deltagerne oplever et socialt fællesskab gennem fysiske aktiviteter, hvor de er sammen på en måde, der øger psykisk velvære, alment velbefindende og glæde.
• At deltagerne oplever kropslige erfaringer, der giver dem aktuel viden om effekten af fysisk aktivitet og træning.
• At hjælpe anspændte, bekymrede deltagere til at blive bedre til at slappe af.

Indhold

Interventionerne relateret til fysiske aktiviteter foregår oftest som gruppesessioner, i mindre eller større grupper, alt efter holdsammensætning, men med maksimalt 20 deltagere.

Til de enkelte aktiviteter og sessioner bruges en lang række træningsredskaber, som er velegnede til særligt grovmotoriske aktiviteter og sansetræning, fx:

• Bolde
• Rringe
• Balancepuder
• Balloner
• Håndvægte
• Ærteposer
• Elastikker
• Stepbænke
• Varieret musik, der understøtter aktiviteten.

Aktiviteterne i Krop og Bevægelse:

• Opvarmning, der skal vække kroppen, forberede deltagerne, skabe stemning, opnå nærhed, blødgøre vævet og varme led og muskler op
• Konditionstræning/kredsløbstræning
• Styrketræning/funktionel træning
• Mental træning/hjernefunktionstræning gennem korte aktive bevægelege
• Vejledning/rådgivning om forflytninger, lejringer, arbejdsstillinger
• Udspænding/afspænding.

Tids- og læringsrum

Aktiviteterne ligger spredt ud over de dage, hvor deltagerne er på 5-dagesophold på REHPA. Det kan være som kom i gang aktivitet på førstedagen, som en session onsdag med titlen Krop og bevægelse, planlagt som naturfitness eller som en kortere morgenaktivitet; morgengymnastik.

Aktiviteterne kan foregå både ude i naturen og inde i vores træningssal, alt efter årstiden og deltagernes formåen.

Tidsmæssigt kan de forskellige aktiviteter varierer fra 30 minutter til halvanden time.

Deltagerforudsætninger

Deltagerforudsætningerne er kontekstbestemte. Det betyder, at omgivelserne og miljøet er harmoniske, og at undervisningen er tilrettelagt, så alle kan deltage uanset individuelle kompetencer og færdigheder.

Kompetencer

Undervisningen varetages af faguddannede personer, der har sygdomsindsigt, og som på den baggrund er i stand til at forholde sig reflekterende og anerkendende til de forudsætninger, de enkelte deltagere måtte have.

Derudover kræves erfaring med holdundervisning og didaktisk og pædagogisk kendskab. I øjeblikket varetages de fysiske aktiviteter overvejende af fysioterapeuter ansat på REHPA.

Yoga

Formål

Formålet med yoga-sessionen er, at deltagerne:

• Afprøver forskellige yogaøvelser i et program, herunder også åndedrætsøvelser og afspænding, og får en oplevelse af at kunne deltage aktivt uanset funktionsniveau
• Får en oplevelse af og forståelse for, hvordan yoga kan anvendes som en skånsom måde at træne krop og psyke på.

Indhold

Undervisningen foregår gruppebaseret.

Den stiler efter at favne alle deltagerne med de udfordringer, som sygdom og behandling kan have forårsaget. Det sker løbende undervejs i undervisningen, at deltagerne får individuelt tilpassede modifikationer af øvelserne. Samtidig hjælpes deltagerne til at bruge forskellige støtteredskaber og underlag, særligt i den liggende stilling.

Til afspænding bruges dæmpet musik, der kan hjælpe deltagerne til at samle sig om øvelserne og understøtte afspændingen.

Tids- og læringsrum

Undervisningen er organiseret som holdundervisning med ca. 10 deltagere pr. hold og har en varighed af en time.

Undervisningen foregår typisk i REHPAs træningssal og kan være en selvstændig session, men også en del af sessionen Krop og bevægelse.

Kompetencer

Undervisningen foretages af fysioterapeuter og sygeplejersker med godkendt yogauddannelse samt kendskab til kræftramtes behov.

Massage

Formål

Formålet med massagen er, at deltageren:

• afprøver en metode til afspænding og velvære og dermed får en ide om, hvorvidt det føles godt
• trods daglige gener fra kroppen, oplever at massagen kan bidrage til positive kropslige erfaringer i form af fx afslapning, ro, varme, velbehag eller et energiløft
• oplever betydningen af berøring af kroppen.

Indhold

Den afspændende massagen rummer blide og dynamiske massagegreb, der dog er faste, men de må ikke gøre ondt.

Massagen er tænkt som en helkropsmassage uden behandling af specifikke kropsdele.

Den varer 45 minutter, hvilket erfaringsmæssigt er for kort til at nå at massere hele kroppen inkl. af- og påklædning. Massøren aftaler derfor med deltageren, hvilke kropsdele der ønskes prioriteret.

Massørens opgave er, med sin rolige adfærd og sine hænder, at få deltageren til at føle sig tryg ved at lægge sig i massørens hænder.

Under massagen bør unødig samtale undgås, med mindre at berøringen frembringer følelser og tanker hos deltageren, der udtrykkes spontant.

Tids- og læringsrum

Massagen foregår i aflukkede massagerum på justerbar briks torsdag eftermiddag. Under massagen afspilles rolig, afdæmpet musik.

Kompetencer

Massørerne på REHPA har en anerkendt massageuddannelse og god erfaring med at udføre afspændende massage.

Massøren har kendskab til målgruppen og forstår vigtigheden af at gå nænsomt frem, da kræftbehandling – herunder kemo- og stråleterapi – kan medføre, at vævet er særligt følsomt.

Download klinisk indsats nr. 5 som PDF