Spring til hovedindhold

En lindrende tilgang i bassin til palliative patienter

Emnet til forårets temadag 2023 bliver: ” En lindrende tilgang i bassin til palliative patienter”. Arbejder du med skrøbelige borgere i bassinet, så kom på denne spændende temadag, hvor du vil høre om bl.a. Total pain begrebet og palliation samt selvfølgelig erfaringer med bassinfysioterapi til netop denne gruppe.

Program

Indholdet på dagen vil berøre emner som:

Palliation som begreb, De palliative faser, Perfomancestatus, Total pain begrebet, Basal og specialiseret palliation, erfaringer med bassinterapi til palliative patienter, cases, indikationer og kontraindikationer og ikke mindst om det tværfaglige samarbejde og udstyr.

Dagen bliver delt op i dels teori og afprøvning i bassinet – hvordan bruger vi os selv, hvordan bruger vi musikken til at skabe rum til den enkelte borger/patient og ikke mindst stimulering af sanserne, derfor husk – som altid – badetøj.

Der holdes desuden generalforsamling i løbet af dagen.

Undervisere

Undervisere på temadagen er, fysioterapeuterne Sarah Haubro Lauritzen fra Herlev og Gentofte hospital og Emil Hyllested fra Palliative enhed, Bispebjerg og Frederiksberg hospital. Derudover er begge undervisere også lymfeødemterapeuter.

Målgruppe

Temadagen er primært for fysioterapeuter, der arbejder med den skrøbelige borger/patient i varmtvandsbassin og bliver annonceret i samarbejde med Dansk Selskab for Onkologi og Palliativ Fysioterapi og Dansk Selskab for Fysioterapeutisk lymfødembehandling.

Man skal være medlem af Danske Fysioterapeuter og af én af de følgende selskaber: Dansk Selskab for Bassinfysioterapi eller Dansk Selskab for Onkologi og Palliativ Fysioterapi eller Dansk Selskab for Fysioterapeutisk lymfeødem behandling, for at kunne deltage.

Praktisk information

Tilmeldingsfrist den 9. februar 2023.

Se mere og tilmeld dig på bassinfysioterapi.dk

Til top