Spring til hovedindhold

Samtaler om døden – præstens perspektiv

Skal vi tale om døden? Eller skal vi helst lade være? Og hvis vi så skal, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan skal det gøres? Hvornår er det passende og meningsfuldt? Og hvem skal vi tale om døden med? Der er som regel mange (og store) spørgsmål, når det handler om døden, og ofte meget få svar.

Man siger, at døden er ”tabu”. Christian Juul Busch vil diskutere, hvad det betyder, at noget er tabu, og årsagerne til, at døden opfattes som et tabu.

Christian mener, at man også kan sige, at døden unddrager sig ”direkte tale”. Døden er en ”andenhånds-ikke erfaring”. For man kan ikke få direkte erfaringer med døden, men kun erfare døden på anden hånd. Derfor anvender man ofte ”indirekte tale”. Myter, religion, kunst og musik er den måde, vi ifølge Christian kan få døden i tale.

Han mener, at vi skal tale nænsomt og respektfuldt om døden. For når vi gør det, så kan samtalen bidrage til større livsintensitet – for som Villy Sørensen sagde i en radioprædiken for mange år siden: “Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det.”

Om Christian Juul Busch

Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet i over 30 år. Før har han været præst på Amtssygehuset i Glostrup og Vestre Fængsel. Han har forfattet bøger og holder oplæg om sorg og død.

Christian er desuden medlem af bestyrelsen og repræsentantskabsmedlem i Landsforeningen Liv&Død.

Praktisk information

Medlemmer hos Landsforeningen Liv&Død får 20 % rabat på foredragene. Er du medlem? Skriv til info@livogdoed.dk og få tilsendt en rabatkode.

Tilmeld dig på Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside

Læs om hele foredragsrækken