Hvor kan man opholde sig?

De fleste mennesker ønsker at blive i eget hjem længst muligt og dø dér. I 2017 fandt kun 25,3 % af alle dødsfald sted i private hjem.

Mange oplever, at sygdommen på et tidspunkt hæmmer ens gøren og laden. Med den rigtige støtte og i de rigtige omgivelser kan mange heldigvis fortsætte med meget af det, som man synes er rart og vigtigt.

Her finder du information om, hvilke muligheder og tilbud, der findes. Der er ikke frit valg til alle tilbud eller altid en ledig plads på det ønskede tidspunkt. Derfor bør både patienter og pårørende kende muligheder og tilbud tidligt i forløbet. Så ved man, hvor man kan søge hjælp, og hvornår den næstbedste løsning bliver den bedste.

Det kan være godt at drøfte sine tanker, ønsker og de forskellige muligheder med ens nærmeste og de fagpersoner, som man har god kontakt til.

I Palliativguiden finder du en oversigt over de specialiserede palliative tilbud, der findes fordelt på de fem regioner:

  • Hospiceafdelinger
  • Palliative teams
  • Palliative afdelinger

Du kan også læse mere om de forskellige muligheder: