Her finder du aktuelle tilbud om sorgstøtte til børn og unge i hele landet.
Det nationale sorgcenter Børn, Unge og Sorg tilbyder gratis psykologhjælp, støtte og behandling til børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.
Blandt tilbuddene fra Børn, Unge og Sorg er også telefonrådgivning til pårørende, om hvordan de bedst kan støtte børnene og de unge. Rådgivning og uddannelse af fagfolk, der gennem deres arbejde kommer i kontakt med disse børn og unge, er også en del af organisationens tilbud.
Kræftens Bekæmpelse, OmSorg, har udarbejdet en oversigt over sorggrupper i hele landet.
Her findes dels Kræftens Bekæmpelses egne sorggrupper til børn og unge, men også andre samtalegrupper – i fx kommuner – som alle børn og unge, som har mistet, har mulighed for at deltage i.
Kræftens Bekæmpelse, OmSorg, har registreret alle eksisterende sorggrupper på skoler til børn og unge i Danmark.
Læs mere, og find listen her: Sorggrupper på skoler.