Spring til hovedindhold

COVID-19 og rehabilitering

Viden om COVID-19 og rehabilitering.

Mennesker, der er eller har været smittet med COVID-19 kan opleve et stort behov for rehabilitering efter sygdom. Der bliver løbende forsket og udgivet artikler om rehabilitering og COVID-19, og her på siden kan du finde links og henvisninger til videnskabelige studier, tiltag i praksis samt lokale og faglige udviklingstiltag i forbindelse med COVID-19. Listerne er ikke del af systematisk review. Siden opdateres ikke længere løbende. Siden er senest opdateret i januar 2021.

Læs også om COVID-19 og palliation

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har kendskab til relevante links, artikler eller tiltag, vi bør dele: rehpa.web@rsyd.dk

I takt med at COVID-19 ikke anses for at være en samfundskritisk sygdom, så reducerer REHPA sine aktiviteter inden for COVID-19 med udgangen af 2021 og vender tilbage til videnscentrets egentlige målgrupper.

Studier, artikler og tiltag om rehabilitering og COVID-19

Artikel: Baseret på PRO data er formålet med dette eksplorative studie at undersøge funktions- og rehabiliteringsbehov blandt personer med selvrapporteret senfølger efter Covid-19. A mixed methods study of functioning and rehabilitation needs following COVID-19, by Tina Backmann, Thomas Maribo, Ann-Dorthe Zwisler, Jesper Rømhild Davidsen, Nina Rottmann, published in Frontiers in Rehabilitation Sciences, section Human Functioning. https://doi.org/10.3389/fresc.2021.710410

Post-COVID-19 funktionsevne skala (PCFS): PCFS bruges til at vurdere påvirkning af funktionsevnen hos personer, der er eller har været smittet med COVID-19. Læs mere om PCFS og download PDF på fysio.dk

Den fysioterapeutiske indsats i behandlingen af COVID-19. Statusartiklen gør rede for den seneste viden om fysioterapeutisk behandling af COVID-19 fra indlæggelse til genoptræning og rehabilitering af senfølger. Den er skrevet af Mette Brøkner Hansen, Lars Hermann Tang, Linette Marie Kofod, Lue Drasbæk Philipsen, Jan Christensen, 14.12.2020. Link til statusartiklen: https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-8-2020/den-fysioterapeutiske-indsats-i-behandlingen-af-covid-19

Senfølger efter COVID-19 – Anbefalinger til organisering og faglige indsatser: Sundhedsstyrelsen udgav den 3. november 2020 anbefalinger og retningslinjer for rehabilitering af senfølger efter COVID-19 udarbejdet på baggrund af den aktuelle viden og hidtidige erfaringer i det danske sundhedsvæsen. Den 15. marts 2021 er anbefalingerne blevet opdateret. Link til anbefalingerne: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Senfoelger-efter-COVID-19

Sammenhæng mellem lugte-/smagstab og COVID-19: Flavour Institute har samlet forskningsbaseret viden om at træne og genvinde lugte- og smagssans efter COVID-19. Link til www.flavourinstitute.dk

Recovering from COVID-19: Post viral-fatigue and conserving energy. I England har Critical Care Forum, Royal College of Occupational Therapists og Yorkshire Fatigue Clinic i fællesskab udgivet tre guider, der kan hentes som pdf. Guiderne skal støtte mennesker med at håndtere post-viral fatigue efter COVID-19. Link til: www.rcot.co.uk/recovering-covid-19-post-viral-fatigue-and-conserving-energy

I rapporten ‘Rehabilitation in the wake of Covid-19 – a Phoenix from the ashes‘ udgivet i British Society of Rehabilitation Medicine giver britiske forskere deres viden videre. Rapporten indeholder både individuelle og organisatoriske anbefalinger, og den forholder sig til det forventede øgede behov for rehabilitering efter COVID-19.  Download: Rehabilitation in the wake of Covid-19 – a Phoenix from the ashes

Behov for fysioterapi til COVID-19-patienter i klinisk praksis: Verdensorganisationen for fysioterapeuter udgav den 23. marts 2020 anbefalinger til fysioterapeuter med COVID-19-patienter i klinisk praksis. Retningslinjerne reflekterer den sparsomme evidens på området, at den skal kunne bruges over hele verden, og at det har været afgørende hurtigt at få en retningslinje ud. Derfor har lokale tilpasninger i høj grad været nødvendige baseret på ny litteratur og kliniske erfaringer. Download: Physiotherapy Management for COVID-19 in the Acute Hospital Setting: Recommendations to guide clinical practice

Fysioterapeuternes erfaring med COVID-19-patienter på Rigshospitalet: Rehabiliteringsopgaver under indlæggelse bliver som altid individuelt tilpasset og omfatter fysioterapeutiske interventioner som træning, mobilisering og respiratorisk fysioterapi. I Dagens Medicin kan man læse om fysioterapeuternes arbejde med COVID-19-patienter på Rigshospitalet: Fysioterapeuter hjælper coronapatienter med at trække vejret

Ergoterapeutisk materiale til patienter med COVID-19: På Sjællands Universitetshospital har ergoterapeuterne udarbejdet materiale til patienter med COVI-19 om energibesparende arbejdsmetoder og hverdagsaktiviteter under indlæggelse. Download: Energibesparende arbejdsmetoder og hverdagsaktiviteter under indlæggelse

Hjerterehabilitering – fra centerbaseret til hjemmebaseret rehabilitering: Erfaringer fra MAYO Clinic, USA om deres skift fra centerbaseret rehabilitering til hjemmebaseret rehabilitering til mennesker med hjertesygdomme. Skiftet er sket på baggrund af COVID-19: Se film – link til YouTube

Hjemmebaseret rehabilitering – erfaring og forskning

Center for Kræft og Sundhed København har udgivet materialet om hjemmetræning og rehabilitering. Materialet er udviklet til mennesker med kræft: https://kraeft.kk.dk/artikel/hjemmetraening

Evidensbaseret rehabilitering af hjertepatienter i hjemmet er lige så effektivt som central rehabilitering på et hospital eller i et træningscenter. Link til Hjerteforeningen: Rehabilitering i hjemmet er lige så effektivt som rehabilitering i center

REHPAs arbejde med rehabilitering og COVID-19

REHPA har oversat en WHO-folder, der giver øvelser og vejledning til personer, der har haft Covid-19. Download folderen “Råd til hvad du selv kan gøre efter COVID-19” som PDF. Der er i 2021 udgivet en ny version af folderen på engelsk. Download den engelske 2. version som PDF

REHPA-notat om forskningsklinikkens første erfaringer om rehabilitering til mennesker med senfølger efter corona: Få luft – rehabilitering efter COVID-19 infektion – De første erfaringer fra REHPAs forskningsklinik

I 2020 afholdt REHPAs forskningsklinik to rehabiliteringsophold for mennesker, der har haft COVID-19 og deres pårørende. REHPA etablerer et eksplorativt, hypotesegenererende studie med fokus på rehabilitering efter sygdomsforløb med COVID-19. Læs også om projektet “Få luft – COVID-19 og rehabilitering”

I 2021 afholder REHPAs forskningsklinik yderligere tre rehabiliteringsforløb for mennesker, der har haft COVID-19 og oplever problemer med hukommelse, koncentration og mentalt overskud under titlen “Tænk godt”. Det sker i ugerne 4, 8 og 25. Læs mere om rehabiliteringsforløbet på https://www.rehpa.dk/borger/rehpa-forloeb/rehpa-forloeb-for-mennesker-der-har-haft-covid-19/

Fredag den 18. juni 2021 afholdt REHPA webinar med titlen: “Perspektiver på rehabilitering efter COVID-19“. Et udvalg af videoer fra dagens oplæg samt PDF’er af præsentationerne ligger tilgængelige på linket til og med den 30. september 2021.

Brugen af MFIS for at måle graden af fatigue blandt deltagere i REHPAs forskningsprojekt ’Tænk godt’ om vedvarende kognitive symptomer efter COVID-19 sygdom

Formålet med projektet ’Tænk godt’ ved REHPA er at få erfaringer med at screene for og afprøve en indsats rettet mod kognitive problemer hos personer med selvrapporterede kognitive problemer efter COVID-19. I projektet screenes deltagerne med en række neuropsykologiske tests, som supplement til disse besvarer deltagerne en række spørgeskemaer, heriblandt ’Modified Fatigue Impact Scale’ (MFIS).

MFIS er én blandt flere generiske skalaer, der benyttes ved personer med udfordringer relateret til fatigue. På REHPA har vi desuden erfaring med at bruge ’Brief Fatigue Inventory’ (BFI) som screeningsredskab for fatigue. Det kan du læse mere om i vores rapport ’Praksisbeskrivelser

En af grundende til, at vi netop valgte MFIS i forbindelse med dette projekt, er, at den skelner mellem kognitiv-, fysisk- og psykosocial fatigue i modsætning til flere andre skalaer. På denne måde er det i højere grad muligt for os at spore os ind på træthedens karakter. På baggrund af deltagernes besvarelser af MFIS udarbejder vi et dialogstøtteark. I dette projekt har vi valgt, at det kun er spørgsmålene vedrørende fysisk- og kognitiv fatigue, der trækkes ud til dialogstøtte ved en samtale med deltagerne.

Når vi vurderer deltagernes besvarelser, benytter vi følgende grænseværdier for scoren på MFIS:

Mental træthed

ScoreTolkning
16-40Besvarelsen antyder, at deltageren har symptomer på mental træthed/udmattelse.
0-15Besvarelsen antyder, at deltageren har milde eller ingen symptomer på mental træthed/udmattelse.

Fysisk træthed

ScoreTolkning
16-36Besvarelsen antyder, at deltageren har symptomer på fysisk træthed/udmattelse.
0-15Besvarelsen antyder, at deltageren har milde eller ingen symptomer på fysisk træthed/udmattelse.