Spring til hovedindhold

Ernæringsrehabilitering

FoodLab på REHPA til udvikling af praksis, forskning og fællesskab.

Mad og måltider bidrager til livskvalitet

Maden og måltider kan udfordres ved livstruende sygdom. For nogen kan appetitten være meget lille eller helt forsvinde med ernæringsrisiko til følge. For andre kan der være behov for at ændre kosten og kostvaner, som del af det at komme sig efter langvarig behandling eller som led i forebyggelse af andre sygdomme.

REHPA har i i tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole og andre centrale aktører udarbejdet rapporten ’Mad, Måltider & Livskvalitet’. Rapporten giver et indblik i ernæringsrehabilitering til mennesker med livstruende sygdomme, med fokus på brug af undervisningskøkkener. Den sigter mod at give fagprofessionelle i klinikken, undervisningsmiljøer og beslutningstagere grundlag for og inspiration til at indgå i udvikling af området, så det sikres, at mennesker med livstruende sygdomme i fremtiden får bedst mulig forskningsbaseret ernæringsrehabilitering.

Litteratursøgning og søgehistorik

Du kan se den bagvedliggende litteratursøgning og søgehistorik om praktisk ernæringsrehabilitering til mennesker med livstruende sygdom via linket i venstre kolonne. Download Søgestrategi og -historik som pdf

Vision om etablering af REHPA FoodLab

Vi håber, at rapporten er første skridt på vejen mod bedre ernæringsrehabilitering. Næste skridt er at skabe rammer til udvikling af praksis, forskning og fællesskaber på tværs af institutioner til gavn for det nære sundhedsvæsen. REHPA har en vision om at etablere et FoodLab – et kombineret undervisnings og produktionskøkken på REHPA.

Vi håber, at det samarbejde, der er etableret i forbindelse med udgivelsen af denne rapport fortsat vil vokse, så vi sammen kan udvikle ernæringsrehabilitering til gavn for mennesker med livstruende sygdom.

Læs rapporten som e-magasin