Klinisk indsats 7: Kræftrelateret fatigue

Der er tale om et uddrag af teksten uden brug af referencer. Ønsker du at få den samlede tekst, kan du downloade den kliniske indsats som PDF nederst på denne side.

Baggrund (forkortet version)

Uafhængig af kræftsygdom og -behandling rapporterer mennesker, der har eller har haft kræft, fatigue som en af de hyppigste senfølger. Mellem 25-33 % af kræftramte oplever vedvarende fatigue i 10 år eller mere efter kræftdiagnosen.

Kræftrelateret fatigue opleves som en særlig form for træthed.

Fatigue er ofte ledsaget af andre symptomer, såsom:

  • Nedsat koncentrationsevne
  • Søvnproblemer
  • Følelsesmæssig påvirkning.

Det kan derfor medføre problemer med kognitive, fysiske og sociale funktioner. Der kan være nedsat arbejdsevne og forekomme humørsvingninger, ligesom udtalt fatigue kan påvirke livskvaliteten, samt måden andre symptomer håndteres på.

Tilstanden er ofte overset af fagpersoner, men da der eksisterer evidensbaserede anbefalinger for screening og håndtering af fatigue, bør emnet være på dagsordenen i rehabiliteringsenheder.

I standard rehabiliteringsforløbet har deltagerne en gruppedialog, hvor fokus er på deltagernes hverdagsliv, deres netværk og livskvalitet. Ved gruppedialogen er det hensigten, at deltagerne gennem en videns- og erfaringsudveksling oplever sig styrket i og får begyndende tro på at kunne håndtere deres træthed og derved forbedre fysiske, psykiske og sociale funktionsevner.

Trods eksisterende evidensbaseret viden og anbefalinger for fatigue, er emnet fortsat komplekst, og der kan være uafdækket viden om effekt på området. Derfor undervises der både ud fra evidensbaseret viden samt erfaringsmæssig viden, og det tydeliggøres for deltagerne, hvornår vi taler om den ene eller anden form for viden.

Formål

  • At deltagerne opnår viden om kræftrelateret fatigue, som en særlig form for træthed.
  • At deltagerne opnår viden om årsagssammenhænge og vejledning i håndtering af fatigue.
  • At deltagerne arbejder med, hvordan de selv kan håndtere deres evt. fatigue.
  • At styrke deltagernes tro på at kunne håndtere deres fatigue.

Indhold

Undervisningen har fokus på følgende emner, der bl.a. er udvalgt på baggrund af en undersøgelse af Howell m.fl.:

  • Forskellige former for træthed herunder fatigue
  • Årsager til og konsekvenser af fatigue
  • Aktiviteter med dokumenteret effekt på fatigue (fysisk aktivitet, mindfulness, yoga), samt hvor der mangler sikker evidens (planteprodukter, akupunktur)
  • Vurdering af egen energibalance, herunder at kunne balancere mellem hvile og aktivitet.

Læreprocessen i undervisningen handler om videns- og erfaringsudveksling.

Undervisningen tilrettelægges derfor som en vekslen mellem faglige oplæg fra underviseren og dialog mellem både underviser og deltagere samt deltagerne imellem.

Underviseren har forinden orienteret sig i deltagernes behov på baggrund af deres besvarelser i Dialogstøttearket (PRO) og valgt, hvilket område der skal vægtes i sessionen. Herudfra kan deltagerne blive introduceret til redskaber til at fremme refleksion over, hvordan de i dagligdagen kan prioritere energi og ressourcer.

Tids- og læringsrum

Undervisningen foregår som gruppesessioner med max 10 deltagere og af en varighed på ca. 75 minutter.

Der gøres overvejelser om, hvordan deltagere og underviser er placeret ift. hinanden i lokalet, hvordan belysning, kulde/varme, siddekomfort og ”hyggelig” indretning kan være med til at facilitere et behageligt og trygt læringsmiljø.

Kompetencer

Undervisning i fatigue forestås af sygeplejerske eller ergoterapeut med kompetencer svarende til generel viden om kræftsygdomme, specifik viden om senfølger og fatigue og årsagssammenhænge, samt viden om hvordan fatigue kan håndteres.

Desuden kræves erfaring i gruppebaseret undervisning med mennesker med livstruende sygdomme samt grundlæggende terapeutiske kompetencer.

Læs mere i rapporten (åbner e-magasin)

Download klinisk indsats nr. 7 som PDF