Spring til hovedindhold

Hjerterehabilitering i lav- til middelindkomstlande – et samarbejde med Bangladesh

Projektet skal hjælpe med at kortlægge og øge implementering af hjerterehabilitering i Bangladesh, så folk, der er eller har været ramt af en hjertesygdom, har chancen for at vende tilbage til en normal hverdag – selvom de bor i lav- til middelindkomstlande.

Kardiovaskulære sygdomme er på verdensplan skyld i flest dødsfald. Langt størstedelen af disse dødfald (~85 %) sker i lav- til middelindkomstlande. I Bangladesh er kardiovaskulære problematikker i særdeleshed en sundhedsmæssig udfordring, som rammer folk helt ned til 30 års alderen.

Kvaliteten af både den medicinske og den operative behandlingsmetode er løftet markant i løbet af de sidste år i Bangladesh. Patienter, som rammes af en hjertesygdom, har således langt bedre chancer for overlevelse. Der er derfor behov for rehabiliteringsløsninger, som tillader folk at vende tilbage til en meningsfuld hverdag. Effekten af hjerterehabilitering er midlertidigt undersøgt i højindkomst lande, som alle har standardiserede efterbehandlingstilbud til patienter med en hjertesygdom. Mange lav- til middelindkomstlande har slet ikke disse tilbud om hjerterehabilitering, selv om behovet er stærkt stigerende.

Dette projekt vil forsøge at omdanne den viden, vi har om hjerterehabilitering i Danmark og implementere den i et land som Bangladesh. Gennem et samarbejde mellem REHPA og Ibrahim Cardiac Hospital & Research Institute i Bangladesh vil projektet udarbejde og validere forskellige målemetoder og modeller, som kan bruges i daglig hjerterehabilitering i Bangladesh og kortlægge nuværende status for hjerterehabilitering i Bangladesh. Forarbejdet skal bidrage til et stort klinisk randomiseret forsøg, hvor vi tester effekten af hjerterehabilitering i et lavindkomstland.

Metode

Kvantitativ og kortlægning.

Formidling

Artikel: Alam SI, Uddin J, Khaled FI, Hoque H, Adhikary DK, Karim R, et al. Secondary Preventive Care for Cardiovascular Diseases in Bangladesh: A National Survey. Global Heart. 2021;16(1):31. DOI: http://doi.org/10.5334/gh.953

Projektgruppe fra REHPA

Professor Ann-Dorthe Zwisler

Fysioterapeut Sayed Ibn Alam

    Samarbejdspartnere

    • Professor Rod S. Taylor – Professor Health Service Research, University of Exeter, England
    • Professor Sherry L. Grace – Professor & Director, Cardiovascular Rehabilitation and Prevention program, York University, Canada
    • Professor Dr. Sohel Reza Choudhury, Professor & Head Department of Epidemiology and Research, Dhaka, Bangladesh
    • Professor Dr. Sajal Krishna Banerjee – Professor & Chief, Clinical Cardiology Division, University Cardiac Center, Bangabandhu Sheikh Mujib Medical University, Dhaka, Bangladesh
    • Professor Dr. Rezaul Karim – Consultant preventive cardiologist, Department of cardiology, Ibrahim Cardiac Hospital & Research Institute, Dhaka, Bangladesh
    • Jamal Uddin – Senior Chest Physiotherapist and lead cardiac rehabilitation, Department of Cardiac Surgery, Ibrahim Cardiac Hospital & Research Institute, Dhaka, Bangladesh.