Spring til hovedindhold

Balance i dagligdagen for mennesker med fremskreden kræft

Balance i dagligdagen er forløbet til dig med kronisk eller fremskreden kræftsygdom, som på grund af din situation måske savner glæde og energi i dagligdagen. REHPA-forløb er for borgere i hele landet.

På et REHPA-forløb sætter vi fokus på at finde balance i dagligdagen ud fra dine ønsker og behov. Få øget livskvaliteten i din dagligdag, hvor sorgen også er en følgesvend, gennem prioritering af ressourcer, kreativitet, naturen og aktiviteter, der skaber glæde.

Du kommer til at arbejde med:

  • At skabe dig et overblik over, hvordan din dagligdag hænger sammen
  • Strategier, der kan lette dig i hverdagen
  • Hvordan der kan blive bedre plads til det, som, du prioriterer, er vigtigt for dig
  • Hvordan du kan finde glæden frem.

Forløbet kan åbne for, at du kan opnå større afklaring i livet med en kræftsygdom, og hvad det betyder for livskvaliteten for dig og din familie.

Læs mere i pjecen: Balance i dagligdagen

KAN DU DELTAGE?

For at deltage på et af forløbene skal du:

  • Have har en kronisk eller fremskreden kræftsygdom.
  • Være voksen og bor i eget hjem.
  • Opleve behov for støtte til at klare dagligdagen og til at skabe en bedre balance mellem forskellige daglige aktiviteter og gøremål, fx bedre balance mellem de aktiviteter som er nødvendige og de aktiviteter, der giver mening og glæde.
  • Kunne deltage aktivt i REHPA-forløbet, som begynder med et ophold på 5 dage med fælles undervisning, gruppesamtaler, fysisk aktivitet og andre former for aktiviteter, individuel vejledning og fællesskab med ligestillede. Efter ca. 6 uger hjemme afsluttes forløbet med et opfølgningsophold på 2 dage.
  • Kunne klare dig selv, da et forløb på forskningsklinikken REHPA ikke rummer mulighed for personlig hjælp.
  • Være indstillet på at bidrage til REHPAs vidensopsamling via udfyldelse af spørgeskemaer, interviews mv.
  • Kunne tale og forstå dansk.
  • Modtager former for behandling, som ikke står i vejen for, at du kan deltage aktivt i rehabiliteringsforløbet, eller hvis du har pause i dit behandlingsforløb.

Vær opmærksom på, at du tidligst kan sende din henvisning 4 måneder før den ønskede uge.

OPFØLGNING

6 uger efter dit ophold hos REHPA deltager du i et opfølgningsophold på 2 dage i Nyborg.

At fastholde og gøre nye vaner til sine egne er noget af det sværeste for de fleste mennesker, også uden at du har en livstruende sygdom. Målet med opfølgningsopholdet er da også at fokusere på, hvordan du handler og fastholder de – måske – nye vaner derhjemme.

HVORNÅR

Forløb 1: Uge 18
Ophold den 3.-7. maj 2021  – se program her
Opfølgning den 15.-16. juni 2021 – se program for opfølgning her

Forløb 2: Uge 40
Ophold den 4.-8. oktober 2021
Opfølgning den 11.-12. november 2021

PRAKTISKE FORHOLD

Det hele foregår hos REHPA i Nyborg. Rehabiliteringsforløbet er gratis. Opholdene er inklusive overnatning i enkeltværelse og med forplejning.

Du betaler selv din transport.

Din ansøgning og den lægefaglige henvisning indgår i en vurdering, når vi tildeler pladser til REHPA-forløb, og så får du svar om deltagelse umiddelbart herefter.

Alle lokaler er røgfrie.

Der er plads til 14 deltagere på hvert hold. Du kan se flere praktiske oplysninger i vores velkomstpjece (eller udskrive den printvenlig version).

REHPA overholder alle forholdsregler i forbindelse med COVID-19.

Som deltager på REHPA-forløb bliver du administrativt registreret som indlagt, fordi REHPA er tilknyttet Odense Universitetshospital.

SÅDAN BLIVER DU HENVIST

Vi visiterer til REHPA-forløb ca. 1-2 måneder før starten på forløbet, og så får du svar umiddelbart herefter.

I dialog med din egen læge eller lægen på hospitalet, kan du blive henvist til en plads på REHPA-forløb for mennesker med kronisk og/eller uhelbredelig kræftsygdom ved forskningsklinikken REHPA.

Følg venligst disse trin:

1. Download henvisningsskemaet tidligst 4 måneder før den ønskede uge (se mulighederne ovenfor)

2. Din egen læge eller lægen fra hospitalet udfylder skemaet eller sender en elektronisk sygehushenvisning til REHPA. Din læge kan hente tekst til sygehushenvisning på denne side

3. Lægen sender lægehenvisningen elektronisk eller via mail til rehpa.ophold@rsyd.dk

Hvis dette ikke er muligt, kan lægehenvisningen sendes pr. post til REHPA • Vestergade 17 • 5800 Nyborg

Du kan kontakte os på 3057 1059, hvis du har spørgsmål.

Send sikker post til REHPA via OUH’s hjemmeside