Spring til hovedindhold

Måltider på REHPA

Vi har samlet en række af deltagernes favoritter fra forløbene hos REHPA Forskningsklinik.

Mad og måltider bidrager til livskvalitet

Maden og måltider kan udfordres ved livstruende sygdom. For nogen kan appetitten være meget lille eller helt forsvinde med ernæringsrisiko til følge. For andre kan der være behov for at ændre kosten og kostvaner, som del af det at komme sig efter langvarig behandling eller som led i forebyggelse af andre sygdomme.

Måltider på REHPA-forløb

REHPA serverer måltider efter Fødevarestyrelsens 10 Kostråd. Det betyder, at vi reducerer brug af kød fra firbenede dyr, vælger fuldkorn og har fokus på fisk, kylling og grøntsager.

Vi bruger årstidens frugt og grønt samt danske og økologiske produkter, hvor det er muligt.

REHPA har i april 2021 fået Fødevarestyrelsens elite-smiley. Du kan se de seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her: www.findsmiley.dk/572027

REHPA Forskningsklinik arbejder desuden efter principper for at mindske CO2, brug af plastik og undgå madspil.