Spring til hovedindhold

Mellemmåltid/snack

Find opskrifter på mellemmåltider og snacks.

Dadelkugler med cashewnødder

Ingredienser

150 g cashewnødder
200 g dadler uden sten
2 spsk. kakaopulver

Tilberedning

Kom 1/3 del af cashewnødderne i minihakker, hak dem helt fint. De kan evt. ristes dem gyldne på panden. Læg dem til side, da de skal bruges til at rulle kuglerne i.

Kom dadlerne i minihakker sammen med resten af cashewnødderne og kakaopulveret. Blend til en jævn masse.

Bemærk: Hvis du bruger en minihakker, skal massen køres ad flere gange, da den er tung og sej for en minihakker.

Form dadelmassen til kugler, rul dem i de hakkede cashewnødder.

Opbevar dadelkuglerne på køl i en lufttæt beholder.

Kilde: www.webopskrifter.dk

Jordbær med krydret sukker og vaniljecreme

Ingredienser

500 g jordbær
200 g hindbær

Krydret sukker

4 kviste mynte
1½ spsk. sukker
2 tsk. lakridspulver

Vaniljecreme

2½ dl letmælk
1½ spsk. sukker
Korn af 1 stang vanilje
2 pasteuriserede æggeblommer (svarer til 2 stk.)
1½ spsk. majsstivelse

Tilberedning

Skyl jordbærrene og nip dem. Skyl hindbærrene. Bland jordbær med hindbær.

Krydret sukker

Hak mynten, og vend med sukker og lakridspulver.

Vaniljecreme

Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde, og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen, og pisk i den, så den ikke trækker skind. Afkøl cremen.

Servér jordbær med vaniljecreme og krydret sukker.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Myslibarer med tørret frugt og cornflakes

Ingredienser

50 g tørrede abrikoser
100 g rugbrød
100 g tørrede figner
50 g tranebær
½ dl hasselnødder
1 dl græskarkerner
3 dl havregryn
1 dl honning
3 dl cornflakes

Tilberedning

Skær abrikoserne i små tern. Blend rugbrød og figner sammen i en foodprocessor eller minihakker.

Kom blandingen i en skål, tilsæt abrikoser og de øvrige ingredienser, og ælt det hele grundigt sammen.

Bred massen ud til på en bageplade med bagepapir til en firkant, ca. 25×25 cm. Kom lidt vand på hænderne og tryk massen rigtig godt sammen og tryk den lige i kanten.

Bag massen ved 150 grader i 30 minutter.

Lad den bagte masse køle af i 10 minutter.

Skær den ud i 3 baner på den ene led og ca. 7 på den anden led.

Lad myslibarerne køle helt af og opbevar dem i en lufttæt beholder.

TIP: Hvis du ikke har en foodprocessor eller minihakker, kan rugbrødet rives og fignerne hakkes helt fint.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Rugboller med tranebær og chokolade

(ca. 24 stk.)

Ingredienser

1 pakke rugbrødsblanding (ca. 500 g)
Vand efter anvisning på pakken
100 g græskarkerner
100 g hakket chokolade
100 g tørrede tranebær
50 g mandler
50 g hasselnødder
50 g rosiner

Tilberedning

Rør rugbrødsblandingen efter anvisningen på pakken og tilsæt de øvrige ingredienser.

Fordel dejen i smurte portionsforme.

Bag dem efter anvisningen på pakken.

Rugbollerne er geniale som en hurtig eftermiddagssnack, når man er sulten og gerne vil spise relativt sundt.

Tip: Hvis det skal gå endnu hurtigere, kan dejen også bruges til et rugbrød med tranebær og chokolade.

Kilde: www.familiejournal.dk