Spring til hovedindhold

Kræftrehabilitering og palliation til unge voksne (18-39 år)

Her finder du information og nyttige links om efteruddannelse, netværk, projekter og litteratur, der omhandler unge voksne og kræft.

Efteruddannelsestilbud

Københavns Professionshøjskole udbyder et modul på 10 ECTS, som er særligt tilrettelagt for sundhedsprofessionelle, der arbejder med unge med kroniske og alvorlige sygdomme. Læs mere om modulet ”Børn og unge i sundhedsvæsenet – ungeambassadør” her:

https://www.kp.dk/videreuddannelser/boern-og-unge-i-sundhedsvaesenet/

Netværk om unge voksne og kræftrehabilitering

REHPA faciliterer Netværk om unge voksne og kræftrehabilitering. Deltagerne er fagprofessionelle med viden, erfaring og interesse for unge voksne og kræft. Du kan læse mere om netværket her:

https://www.rehpa.dk/fagpersoner/netvaerk/

Kontaktperson: Maria Aagesen

Danske anbefalinger til et ungevenligt sundhedsvæsen

Mange unge, der er kronisk og/eller alvorligt syg, har udfordringer med at forene sygdom og ungdomsliv. For at sikre denne sårbare patientgruppes trivsel og sundhed på både kort og lang sigt er det nødvendigt at tilpasse behandling til de unges udvikling, særlige behov og generelle ungdomsliv. Derfor har Ungdomsmedicinsk Enhed gennem Delphi-metoden udviklet anbefalinger til et ungevenlig sundhedsvæsen.

Du kan læse om anbefalingerne her:

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2020-3/danske-anbefalinger-til-et-ungevenligt-sundhedsvaesen

Forskningsprojekter, rapporter og forskningsenheder

Forskningsprojekter

Unge danske cancerpatienters brug og oplevelse af sociale medier

Formål: At producere viden og dermed skabe indsigt i:

  • oplevelser og mediepraksisser knyttet til en særlig patientgruppe – unge med kræft – som ofte føler sig overset i det eksisterende behandlingssystem (Sperling, 2015)
  • hvordan man bedre kan nå denne specifikke patientgruppe gennem tilbundsgående viden om dens sociale medievaner
  • den tiltagende vigtighed af sociale medier under kræftforløb for både nuværende og fremtidige patienter, hvor andelen af ’digitalt indfødte’ naturligt vil være støt stigende.

Projektperiode: 2018-2019

Sted: Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Projektansvarlig: Carsten Stage

Stå sammen

Formål: At udvikle og afprøve et online-tilbud der skal give unge kvinder der har været igennem et behandlingsforløb for brystkræft og deres partnere redskaber til at håndtere de følelser og udfordringer, der opstår i forbindelse med et kræftforløb, øge deres forståelse for kræften som en fælles udfordring og deres evne til at støtte hinanden

Projektperiode: Ukendt, men igangværende i 2021

Sted: Forskningscenteret CASTLE på Rigshospitalet og Komiteen for Sundhedsoplysninger

Projektansvarlig: Annika Von Heymann, postdoc og cand.psych.

Kræftværket appen

Formål: At udvikle, afprøve og udvikle en app der har til formål at øge livskvaliteten for unge kræftpatienter under og efter behandling. Appen har til hensigt at:

  • styrke sygdomsforståelse og -håndtering (via appens sygdoms- og aktivitetstracker)
  • informere om aspekter af livet med kræft (via appens vidensbank)
  • skabe et fællesskab og mindske ensomhed (via appens community).

Projektperiode: 2016-2020

Sted: Rigshospitalet

Projektansvarlig: Helle Pappot, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

Hjælp til at spise til unge i kemobehandling

Formål: At forbedre den måde mad indgår i behandlingsforløbet for unge kræftramte, så de kan få den næring, de har brug for til at klare sig bedst muligt igennem forløbet.

Projektperiode: 2019-2023

Sted: VIA Ernæring og Sundhed, VIA University College Aarhus

Projektansvarlig: Marie Ernst Christensen, lektor, cand.scient.san.publ.

Tilbage til hverdagslivet for unge voksne kræftoverlevere – YATAC

Formål: At udvikle og afprøve en rehabiliterende indsats, der skal støtte de unge voksne kræftoverlevere i at klare arbejde, uddannelse, sociale- og fritidsaktiviteter.

Projektperiode: 2019-2023

Sted: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Projektansvarlige: Marc Sampedro Pilegaard, postdoc og ergoterapeut og Maria Aagesen, ph.d.-studerende og fysioterapeut

Rapporter

Kræftrehabilitering med unge og unge voksne. Erfaringer og perspektiver

Formål: At foretage en vidensafdækning samt belyse hvilke behov unge og unge voksne der lever med eller har haft en kræftsygdom oplever
Projektforløb: 2016-2018
Sted: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Projektansvarlig: Dorthe Søsted Jørgensen, forløbsleder, sygeplejerske og projektkoordinator

At være unge og få kræft

Formål: At afdække unge kræftramtes behov og oplevelser og den aktuelle livssituation under udredning, behandling og i efterforløbet.
Projektforløb: 2015
Sted: Kræftens Bekæmpelse
Projektansvarlig: Cecilie Dyg Sperling, sundhedsfaglig konsulent

Forskningsenheder

Ungdomsmedicinsk Enhed (UME)

UME arbejder for at forbedre forholdene for unge med kroniske og alvorlige sygdomme. Deres tværfaglige indsats er rettet mod alle unge patienter i alderen 12-24 år samt personalet på Rigshospitalet. Læs mere om deres arbejde her:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/ungdomsmedicinsk-enhed/Sider/default.aspx

Øvrig litteratur

Forside af guiden

Fuck. Jeg har kræft! Hvad nu?
Ung Kræfts guide til unge mellem 15-39 år med kræft. Guiden tager fat i emner som venskab, kærlighed, sex, behandling, hospitalsliv, senfølger og psykiske reaktioner.

Bestil bogen gratis eller download den som PDF via ovenstående link.

The BLUEPRINT OF CARE for teenagers and young adults with cancer

Nursing adolescents and young adults with cancer
Læs mere om bogen her:

https://www.springer.com/gp/book/9783319735542

Life After Cancer in Adolescence and Young Adulthood. The Experience of Survivorship
Læs mere om bogen her:

https://www.routledge.com/Life-After-Cancer-in-Adolescence-and-Young-Adulthood-The-Experience-of/Grinyer/p/book/9780415477031

Har du input til yderligere information, som mangler på siden, er du velkommen til at skrive til rehpa.web@rsyd.dk, så kigger vi på, om vi skal tilføje det.