Video: Mål er relationelle, dynamiske – og vanskelige
Målsætning er centralt i rehabiliteringsprocessen. På temadagen om målsætningspraksis i rehabilitering stiftede deltagerne bekendtskab med nogle af de udfordringer og dilemmaer, der er ved at sætte gode mål sammen med personen i rehabilitering.
Alle pladser var optagede i træningssalen hos REHPA til temadagen om målsætningspraksis i rehabilitering. Temadagen, som REHPA og Center for Kræft og Sundhed, København stod bag, satte fokus på udfordringer og dilemmaer ved målsætning i rehabilitering.
Der var både plads til praksisnære eksempler, mere teoretiske diskussioner om begrebet målsætning og et antropologisk blik på håb og mål i rehabilitering i løbet af dagen.
Professor og dekan William Levack fra University of Otago i New Zealand var med på en videoforbindelse fra New Zealand. Han begyndte dagen med at fortælle om motivation, engagement og målsætning.
Motivation er, ifølge William Levack, et vigtigt aspekt af målsætning i rehabilitering.
– Det er vigtigt at bruge borgernes motivation til rehabiliteringen, og det er vigtigt at afdække, hvad der motiverer borgerne, så de professionelle kan bruge det aktivt i forløbet, sagde William Levack.
Motivation og målsætning går hånd i hånd
Levack talte om fire forskellige typer af motivationen i forbindelse med målsætning:
- Som en iboende eller indre belønning ved at nærme sig målet
Denne type motivation kan styrkes gennem små opnåelige mål, der giver oplevelsen af succes - Tillid til egne evner
Motivationen styrkes, når troen på ens egne evner øges, når man nærmer sig målet - Gennem personlig stræben efter målet
Målet i sig selv skaber et drive, der øger motivation. Specifikke og høje mål øger motivation, indsats og vedholdenhed - Som et resultat af målenes personlig betydning
Sammenhæng mellem livsmål og rehabiliteringsmål øger motivationen.
Flere mekanismer kan påvirke mål og målsætning i rehabiliteringen. I sidste ende kan de påvirke borgerens motivation og engagement i rehabilitering.
– Borgerens personlighed og præferencer kan påvirke deres reaktion på specifikke tilgange til målsætning. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvad der er på spil hos den enkelte, og hvad de motiveres af i rehabiliteringen. Men målsætning er selvfølgelig ikke den eneste måde at påvirke motivation på, lige som at der er andre grunde til at sætte mål for rehabiliteringen end at motivere borgerne, sagde William Levack.
Se video af professor og dekan William Levacks oplæg
Artiklen fortsætter under videoen.
Underteksterne er AI-autogenererede, hvorfor der kan være fejl.
Motivation, adherence and goal setting v. William Levack, professor & dean, University of Otago, Wellington, New Zealand
Rehabilitering som parløb
– Borgeren skal selv kunne se en ide med at gå ind i et rehabiliteringsforløb. Der skal være en balance mellem rammer, struktur og fleksibilitet, så fagpersonen kan bruge den tid, det tager at få borgeren med i processen. Det giver bedre forløb, sagde professor Eva Ejlersen Wæhrens fra Parker Instituttet og Syddansk Universitet (SDU).
Eva Wæhrens fortalte i sit oplæg om Goal Attainment Scaling (GAS) som metode til at omsætte mål i rehabilitering til konkrete, målbare og evaluerbare forløb.
– Ofte handler mål i rehabilitering om, at borgeren skal blive selvstændig. Men vi bør overveje, om målene kan gradueres til at handle om, hvor meget – eller hvilken type – hjælp en borger har behov for. Vi skal finde ud af, hvilket mål der er vigtigt for borgeren og hjælpe dem med at nå det. Samtidig skal vi hjælpe borgerne til at sætte realistiske og opnåelige mål for rehabiliteringen, fortalte hun.
Goal Attainment Scaling er en systematisk, men fleksibel måde at evaluere om en rehabiliteringsindsats gavner borgeren. Samtidig er det en individuelt tilpasset målsætning.
Er håb en forudsætning for at sætte mål?
Antropolog og forsker Merete Tonnesen fra DEFACTUM og Aarhus Universitet forsker i håb. I sin forskning var hun først interesseret i mål og målsætning i rehabilitering, men som en del af sit feltarbejde blev hun opmærksom på, at håb figurerede på forskellige måder i målsætningssamtalerne. Det bliver sjældent italesat eksplicit i samtalerne, men virker implicit i mange beslutninger.
– Vi kan alle relatere til at have et håb. Håb kan være en drivkraft for at arbejde mod et mål. Min erfaring er, at målsætningssamtalerne ofte pendulerer mellem nutid – det jeg kan – fortid – det jeg kunne – og fremtid – det jeg vil kunne. Og det er jo netop at have et håb om at ændre noget, sagde Merete Tonnesen.
Merete Tonnesen stillede spørgsmålstegn ved, om ikke man er nødt til at have håb for at kunne sætte sig et mål.
Håb kan være mange ting. Ifølge Merete Tonnesen kan håb både være socialt, eksistentielt, religiøst eller knyttet til mestring. Merete pegede også på, at håb forandrer sig over tid og følger sygdomsforløbet.
Målsætning – et centralt begreb i rehabilitering
På tværs af oplæggene stod det klart, at målsætning er en af de mest centrale, men også mest komplekse opgaver i rehabilitering. Dagen fremhævede bl.a., at:
- Mål ikke er statiske, men skal justeres løbende
- Der ikke findes en gylden standard inden for målsætningspraksis, men flere gode pejlemærker
- Gode mål kræver personcentrering og blik for både håb og begrænsninger
- Fagprofessionelle bør dele deres egne antagelser om motivation og håb for at styrke kvaliteten af målarbejdet
- Mål kan være både tekniske, emotionelle og eksistentielle.
Ud over oplæg var der også en række workshops, hvor deltagerne diskuterede egne dilemmaer om målsætning i rehabilitering. Her var der rum til at reflektere over praksis og de dilemmaer, der opstår, når mennesker i sårbare situationer skal navigere i mål, prognoser, håb og fremtid.
