Spring til hovedindhold

Internationale dokumenter

Som nationalt videncenter deler vi vores viden om og henvisninger til internationale dokumenter om palliation.

WHO

Internationalt udarbejder WHO løbende udmeldinger om palliation af både faglig og politisk karakter. Derudover indeholder WHO’s dokumenter bl.a. den definition, som vi i Danmark læner os op af. Definitionen kan du læse mere om her på rehpa.dk.

EAPC

I europæisk regi udarbejdes også løbende hvidbøger og andre rammesættende dokumenter, der skal understøtte udbredelsen af palliation for både børn og voksne: Fx blev ’White paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe’ publiceret i 2009/2010 af European Association for Palliative Care. Det er efterfølgende blev revideret i 2022: Revised recommendations on standards and norms for palliative care in Europe from the European Association for Palliative Care (EAPC): A Delphi study .

Ift. uddannelse og kompetencer har EAPC også udgivet hvidbøger, der skal understøtte udbredelsen af palliation til børn og voksne i Europa:

Global Palliative Care Development Score

I oktober 2025 udkom artiklen “First-Ever Global Ranking of Palliative Care: 2025 World Map Under the New WHO Framework – ScienceDirect“ i Journal of Pain and Symptom Management (link til artiklen).

Den beskriver resultatet af et internationalt samarbejde om at kortlægge status for palliative indsatser rundt om i verden. Baseret på en ramme, som er blevet kaldt ’The house of PC’ (PC står for palliative care) har 201 lande/territorier deltaget. Rammen rummer 6 domæner og 14 indikatorer i feltet.

Danmarks bidrag til kortlægningen er baseret på svar fra forskellige eksperter i palliation i Danmark og svar fra REHPA.

Fra svarene på de 14 indikatorer er der udviklet en score, Global Palliative Care Development Score (GDS).

I Europa indtager Danmark en 11. plads ud af 56 mulige i den scoring.
Globalt set ligger Danmarks score på en delt 17. plads sammen med Singapore og Uruguay.

Verdenskort over udviklingen af palliation

Samtidig med artiklen udkom ‘The 2025 World Map of Palliative Care Development’, der er et interaktivt kort, som viser den globale tilstand for palliation.

Kun 29 lande (14 %) opnåede det højeste niveau af palliation nationalt set, og her var Europa repræsenteret med 16 lande, heriblandt Danmark.

Klik her eller på billedet for at gå til det interaktive kort, hvor du kan udforske yderligere.

Det interaktive verdenskort 'Palliative Care World Map 2025'

Øvrige relevante dokumenter

Denne hvidbog ‘A European Association for Palliative Care White Paper defining an integrative palliative, geriatric, and rehabilitative approach to care and support for older people living with frailty and their family carers: a 28-country Delphi study and recommendations’ definerer for første gang en international konsensus og model for, hvordan man integrerer den palliative, geriatriske og rehabiliterende indsats til den hurtigt voksende gruppe af ældre, der lever med svær skrøbelighed. Det er et helt centralt dokument for tværsektorielt samarbejde.

Det allernyeste strategiske dokument fra EAPC, der fastlægger den europæiske forskningsagenda for de næste 10 år. ‘Dette white paper’EAPC White Paper: What are the priorities for Public Health & Palliative Care research in the coming decade? Results from an International Delphi study’ fokuserer via et stort Delphi-studie på fire domæner, herunder lighed i sundhed, inklusion af sårbare grupper og metoder til dataindsamling. Den er uundværlig for forskere og udviklingsansvarlige.

Studiet ‘Global Consensus-Based Essential and Expanded Packages for Palliative Care and Pain Relief for Adults and Children: A Delphi Study‘ opdaterer Lancet-kommissionens anbefalinger og definerer præcis, hvilke essentielle medicintyper, udstyr og personalegrupper der skal være til stede globalt for at sikre basal palliation og smertelindring til både voksne og børn.

Til top