Som nationalt videncenter deler vi vores viden om og henvisninger til internationale dokumenter om palliation.
Internationalt udarbejder WHO løbende udmeldinger om palliation af både faglig og politisk karakter. Derudover indeholder WHO’s dokumenter bl.a. den definition, som vi i Danmark læner os op af. Definitionen kan du læse mere om her på rehpa.dk.
I europæisk regi udarbejdes også løbende hvidbøger og andre rammesættende dokumenter, der skal understøtte udbredelsen af palliation for både børn og voksne: Fx blev ’White paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe’ publiceret i 2009/2010 af European Association for Palliative Care. Det er efterfølgende blev revideret i 2022: Revised recommendations on standards and norms for palliative care in Europe from the European Association for Palliative Care (EAPC): A Delphi study .
Ift. uddannelse og kompetencer har EAPC også udgivet hvidbøger, der skal understøtte udbredelsen af palliation til børn og voksne i Europa:
I oktober 2025 udkom artiklen “First-Ever Global Ranking of Palliative Care: 2025 World Map Under the New WHO Framework – ScienceDirect“ i Journal of Pain and Symptom Management (link til artiklen).
Den beskriver resultatet af et internationalt samarbejde om at kortlægge status for palliative indsatser rundt om i verden. Baseret på en ramme, som er blevet kaldt ’The house of PC’ (PC står for palliative care) har 201 lande/territorier deltaget. Rammen rummer 6 domæner og 14 indikatorer i feltet.
Danmarks bidrag til kortlægningen er baseret på svar fra forskellige eksperter i palliation i Danmark og svar fra REHPA.
Fra svarene på de 14 indikatorer er der udviklet en score, Global Palliative Care Development Score (GDS).
I Europa indtager Danmark en 11. plads ud af 56 mulige i den scoring.
Globalt set ligger Danmarks score på en delt 17. plads sammen med Singapore og Uruguay.
Samtidig med artiklen udkom ‘The 2025 World Map of Palliative Care Development’, der er et interaktivt kort, som viser den globale tilstand for palliation.
Kun 29 lande (14 %) opnåede det højeste niveau af palliation nationalt set, og her var Europa repræsenteret med 16 lande, heriblandt Danmark.
Klik her eller på billedet for at gå til det interaktive kort, hvor du kan udforske yderligere.
