Spring til hovedindhold

17. Rehabiliteringskonference 2025

Retten til Rehabilitering – næste skridt

Alt for mange mennesker med rehabiliteringsbehov oplever manglende koordinering af nødvendige indsatser, hvilket kan få stor negativ betydning for deres funktionsevne. Så hvordan kan vi blive bedre til at understøtte menneskers funktionsevne, så de kan leve et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet, når rehabilitering ofte leveres i fragmenter på tværs af sektorer og velfærdsområder?

Årets tema er derfor Retten til rehabilitering og vil adressere følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi vurdere og forbedre funktionsevne?
  • Hvordan kan vi styrke og måle kvaliteten?
  • Hvordan kan vi sikre sammenhæng?

På konferencen bliver de sidste tre års arbejde i Tænketanken desuden præsenteret.

Praktikere, forskere og ledere skal sammen inspirere hinanden til de næste skridt, der skal sikre bedre funktionsevne for mennesker med rehabiliteringsbehov. Vi skal sammen arbejde for, at rehabilitering kan blive et samfundsmæssigt prioriteret område til gavn for personer med nedsat funktionsevne og deres pårørende.

Tilmeld dig den 17. Nationale Rehabiliteringskonference og vær en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for. Tilmelding åbner 15. maj 2025. Det er tid til at tænke stort, tænke nyt og tænke sammen. Lad os gøre en forskel sammen!

Målgruppe

Alle, der beskæftiger sig med og er interesserede i rehabilitering indenfor alle sektorer og fagområder. Det kan være borgere, fagpersoner, ledere og beslutningstagere fra kommuner og regioner, forskere, undervisere samt ledere og medarbejdere i styrelser, faglige organisationer og brugerorganisationer. Politikere er også velkomne.

Tilmelding

Tilmelding åbner 15. maj 2025.

Pris: 1.275 kr. inkl. forplejning og evt. materiale

Læs mere om konferencen på rehabiliteringsforum.dk

Til top