Bliv klogere på samspillet mellem etik, jura og psykologi i arbejdet med borgere med demens.
Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen demens på den sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Modulet har fokus på forståelsen for de juridiske rammer omkring demensområdet samt etiske, juridiske og psykologiske dilemmaer i samspillet med borgere med demens, fagpersoner og de pårørende.
Du opnår en generel og uddybet forståelse for og indlevelse i den juridiske, etiske og psykologiske virkelighed, der er gældende for borgere med demens samt deres pårørende.
Modulet henvender sig til sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere eller andre professionelle på demensområdet med en mellemlang videregående uddannelse og minimum to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.
Undervisersammensætningen er ligeledes tværfaglig for at sikre det brede perspektiv.
Social- og sundhedsassistenter eller –hjælpere henvises til Akademiuddannelsen i Socialt Arbejde, der ligeledes har en demensretning målrettet denne målgruppe
Modulet består af en vifte af forskellige læringsaktiviteter svarende til 10 ETCS point (270 timer)
Der er ca. 7-9 undervisningsdage, men du må forvente at skulle afsætte en dag om ugen til forskellige læringsaktiviteter så som case- og problemorienteret arbejde, aktionslæring, gruppearbejde, selvstudier, træning og øvelser. Som studerende, forventes du at deltage aktivt i undervisningen med eksempler og erfaringer fra dit praksisfelt.
Modulet afsluttes med en kombinationsprøve bestående af en skriftlig opgave med mundtlig oplæg
Modulet udbydes under Den Sociale Diplomuddannelse og hænger tematisk sammen med de to specialiseringsmoduler på demensområdet: Omsætning og implementering af teori og metode i arbejdet med demensomsorg og Demens, omsorg og aktivitet.
Læs mere om studieordning, ansøgning, økonomi mm. på KP’s hjemmeside
Næste hold Demens, jura og etik starter allerede 3. december 2025, så tilmeldingsfristen er derfor allerede 15. oktober 2025.