Rehabilitering i forandring: Personcentrerede og sammenhængende forløb i en reformtid.
De strukturelle rammer for rehabilitering er under forandring. Vi er midt i reformer af sundheds-, ældre- og beskæftigelsesområdet, som ændrer vilkårene for rehabilitering. Samtidig arbejder praktikere og ledere med at udvikle mere personcentrerede og sammenhængende forløb, hvilket afspejler et stigende behov blandt borgere og patienter.
På den årlige nationale rehabiliteringskonference sætter vi fokus på, hvad personcentreret rehabilitering indebærer, og hvordan sammenhængende forløb kan styrkes i lyset af de aktuelle reformer.
Alle der beskæftiger sig med og er interesseret i rehabilitering indenfor sundhed og socialområdet, arbejdsmarked og uddannelse, samt velfærdsteknologi og hverdagsliv med sport, fritid, kultur og samspil med civilsamfund og frivilligt arbejde. Det kan være borgere, fagpersoner, ledere og beslutningstagere fra kommuner og regioner, forskere, undervisere samt ledere og medarbejdere i styrelser, faglige organisationer og brugerorganisationer. Politikere er også velkomne.
De strukturelle rammer for rehabilitering er under forandring. Vi er midt i reformer af sundheds-, ældre- og beskæftigelsesområdet, som ændrer vilkårene for rehabilitering. Samtidig arbejder praktikere og ledere med at udvikle mere personcentrerede og sammenhængende forløb, hvilket afspejler et stigende behov blandt borgere og patienter.
På den årlige nationale rehabiliteringskonference sætter vi fokus på, hvad personcentreret rehabilitering indebærer, og hvordan sammenhængende forløb kan styrkes i lyset af de aktuelle reformer.
Tre oplægsholdere er på plads:
Nicola Kayes, professor i rehabilitering ved Auckland University of Technology, Associate Dean for Research ved Faculty of Health and Environmental Sciences, og Co-Director for Centre for Person Centred Research. Hendes forskning fokuserer på personcentreret rehabilitering.
Lisbeth Rosenbek Minet, professor i fysioterapi og personcentreret rehabilitering ved Syddansk Universitet og tilknyttet Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Hendes forskning omhandler rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme inden for geriatri og kronisk sygdom med særligt fokus på funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet.
Christian Bøtcher Jacobsen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og er centerleder ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Hans forskning omhandler offentlig ledelse og organisering med særligt fokus på rekruttering, styringsmæssige rammer samt motivation og trivsel blandt medarbejdere og ledere i den offentlige sektor.
Se det fulde program på rehabiliteringsforum.dk
Prisen for deltagelse 1.750 kr. inkl. forplejning og evt. materiale.
Klik her for tilmelding via Rehabiliteringsforums hjemmeside.
Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende, men hvis du skulle blive forhindret, er du velkommen til at sende en anden i stedet.
Praktiske spørgsmål vedr. konferencen kan rettes til: Sekretariatet ved Marc Sampedro Pilegaard, mail: masamp@rm.dk
Når vi har modtaget slides fra oplægsholderne, offentliggøres de på Rehabiliteringsforum Danmarks hjemmeside.
Rehabiliteringsforum Danmark
Evald Krogs Gade 9, 8000 Aarhus C
Telefon (+45) 7841 4400