Spring til hovedindhold

Den palliative indsats – Tværfaglige temaeftermiddage i Region Syddanmark – Social palliation

Formål

Via en række temaeftermiddage vil vi styrke og udvikle kursistens handlekompetence i det palliative patientforløb. Ud fra en tværfaglig tilgang opnår kursisterne viden om, og indsigt i problemstillinger hos den palliative patient og dennes pårørende. Ligeledes viden om, samt redskaber til, hvordan den enkelte kursist kan bidrage til optimal lindring hos den palliative patient.

Målgruppe

Sundhedsfaglige medarbejdere som arbejder med patienter og pårørende med palliative problemstillinger, fx sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter fra Region Syddanmark.

Social palliation

Social palliation består af to kerneydelser, den socialfaglige del og det psykosociale arbejde. Denne eftermiddag går vi i dybden med social palliation med Louise Marie Friis som er socialrådgiver på Hospice Sydfyn og i Palliativt Team Fyn. Louise vil i løbet af eftermiddagen fortælle om, hvordan der i praksis arbejdes med social palliation på hospices og i palliativt Team. Hvilke typiske bekymringer har patienter og pårørende i de palliative sygdomsforløb, og hvilke behov ses i forhold til social palliation. Louise vil gennemgå nyttig viden i forhold til økonomiske og sociale forhold i et palliativt sygdomsforløb, og hvilke udfordrende situationer patienter og pårørende ofte kommer til at stå med, alt efter alder og livssituation.

Undervisere: Louise Marie Friis, socialrådgiver

Praktisk information

250 kr. inklusive forplejning pr. temaeftermiddag.

Der bliver serveret sandwich, kaffe/the og kage.

Tilmeld dig via Region Syddanmarks kursuskatalog www.rsd.plan2learn.dk – Søg på ”Tværfaglige temaeftermiddage i Region Syddanmark.”

Det tilrådes at have gennemgået E-læringsprogrammet ”Den sidste tid” på forhånd (Tilgås gennem Plan2learn og Fælles skolebænk).

Tilmeldingsfrist: 14. november 2025.

Kontaktperson ved spørgsmål til kursusindhold: Charlotte Terp og Jeanette Møller Hansen, tlf. 65 20 30 40, mail: vct@hospice.rsyd.dk el. jmh@hospice.rsyd.dk

Til top