Konference: Håb og Handlekraft i Livet med Alvorlig sygdom

REHPA og DEFACTUM inviterer til konferencen Håb og Handlekraft i Livet med Alvorlig sygdom tirsdag den 16. marts 2027 fra 09.30-16.00 i Auditorium O100 på Syddansk Universitet, Odense. Konferencen foregår på engelsk.

Hvordan kan håb forstås, udfoldes og understøttes i voksenlivet med alvorlig sygdom?

Denne konference samler førende forskere samt fagprofessionelle med interesse for håb relateret til alvorlig sygdom. Gennem keynote præsentationer fra internationalt anerkendte forskere og workshopbaserede abstract præsentationer belyses og diskuteres håbets multi-dimensionelle natur på tværs af discipliner, herunder historie, teologi, psykologi, sociologi og antropologi.

Målgruppe

Konferencen henvender sig til forskere med interesse for håb samt fagprofessionelle, der arbejder inden for rehabilitering, palliation og andre felter relateret til alvorlig sygdom, og som ønsker at styrke forståelsen af håbets betydning i forskning, praksis og det levede liv hos mennesker med alvorlig sygdom.

Konferencen foregår på engelsk.

Tilmelding

Konferencen finder sted i Auditorium O100 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Den er arrangeret af REHPA og DEFACTUM og støttet af VELUX FONDEN.

Det koster 400 kr. ekskl. moms at deltage.

Fakturering sker efter tilmeldingsfristens udløb via Odense Universitetshospital, Region Syddanmark.

Tilmelding sker via konferencesiden i Conference Manager senest den 31. januar 2027.

Du modtager en bekræftelse på din tilmelding på den mail, du har tilmeldt dig med.

Hvis du har særlige kosthensyn, skal du også udfylde kort skema i SurveyXact via linket her.

Du kan redigere din tilmelding via link i den bekræftelse, du modtager på mail indtil den 31. januar 2027, herunder afmelde dig konferencen.
Efter fristen er tilmelding bindende. Du kan sende en kollega i dit sted, kontakt da rehpa@rsyd.dk.

Call for abstracts – parallelsessioner

Vi inviterer forskere til at bidrage med workshops. Vi modtager gerne bidrag – empiriske og/eller teoretiske – der udforsker håb på tværs af forskellige kontekster, målgrupper og discipliner. Vi opfordrer særligt til bidrag, som engagerer deltagerne i diskussion, refleksion, kreative metoder eller praktiske tilgange til at forstå og understøtte håb.

Sessionerne har en varighed på maksimalt én time.

Indsendelse af abstract til: maria.mieskiewicz.larsen@rsyd.dk 

Frist for indsendelse af abstract: 3. januar 2027.

Indsender du et abstract til konferencen, skal du også tilmelde dig via Conference Manager. Bliver dit abstract accepteret, sørger vi for, at du ikke bliver faktureret for din deltagelse.

Program

Det endelige program offentliggøres i januar 2027.

Ud over nedenstående keynotes består konferencen af parallelsessioner baseret på godkendte abstracts – se call for abstracts nedenfor.

Konferencen afholdes på engelsk.

Keynotes i overskrifter:

• Hope in History, Bertel Nygaard, professor i historie, Aarhus Universitet, Danmark
• The Normativity of Approaches to Hope within the Context of Serious Illness, Erik Olsman, professor of Chaplaincy Studies at Protestantse Theologische University, Utrecht, Holland
• Recruiting Hope as an Ally: Research-Informed Practices for Clinical & Serious Illness Settings, Denise Larsen, ph.d., R. Psych., professor of Counselling Psychology at the University of Alberta, Co-Director of Hope Studies Central, and Registered Psychologist, Canada
• Hope and Agency in the Context of Serious Illness, Vibeke Graven, seniorforsker, REHPA, Odense Universitetshospital; Syddansk Universitet, Danmark; Merete Tonnesen, ph.d., antropolog, forsker og postdoc, DEFACTUM og Aarhus Universitet, Danmark; Maria Larsen, ph.d.-studerende, REHPA, Odense Universitetshospital; Syddansk Universitet, Danmark.

Beskrivelser af keynotes

Hope in History

Bertel Nygaard, professor i historie, Aarhus Universitet, Danmark

Som et grundlæggende livsprincip, der har sit udspring i en foranderlig verdens endnu ikke realiserede potentialer, kan håbet siges at gennemsyre hele historien. Håbet er imidlertid langt fra at være en ahistorisk tilstand; det har manifesteret sig i vidt forskellige former, formet af – og aktivt formende – sociokulturelle kontekster. Præmoderne religiøse forhåbninger om guddommelig indgriben og moderne sekulære forhåbninger om menneskelig frigørelse deler det træk, at de er radikalt grænseoverskridende: De sigter ikke blot mod realistiske mål eller allerede tænkelige forventningshorisonter, men rækker ud over disse – mod det, der i en given historisk situation endog er vanskelig at forestille sig. Samtidig er der tale om vidt forskellige former for håb, der har vidt forskellige implikationer for handleevne og muligheder.

Historikere, der beskæftiger sig med fakta snarere end potentialer, har ofte enten ignoreret sådanne elementer eller reduceret håbets (og frygtens eller angstens) radikalt grænseoverskridende karakter til forventninger hos historiske aktører, der i nogen grad lader sig empirisk efterprøve. Andre har valgt at undersøge håbets fænomenologi med udgangspunkt i nutiden. Ved at studere håb i historien – og håb som historie – kan vi opnå en bedre forståelse af et centralt aspekt ved vores eksistens’ historicitet. Måske kan vi endda lære at håbe bedre. I mit foredrag vil jeg arbejde hen imod en historisk fænomenologi for håbet og diskutere nogle markante, konkrete eksempler på håb i historien.

The Normativity of Approaches to Hope within the Context of Serious Illness

Erik Olsman, professor i chaplaincy studies, Protestantse Theologische University, Utrecht, Holland

Håb er et vigtigt emne i livet med sygdom. Formålet med dette oplæg er at reflektere over den normativitet, der knytter sig til forskellige tilgange til håb i en sygdomskontekst.

Der vil blive gjort rede for tre tilgange til håb:

1. et realistisk perspektiv, der betragter håb som en forventning er forankret i – hvad aktørerne i en praksis opfatter som – virkeligheden; sundhedspersonale fokuserer her på at tilpasse håbet til virkeligheden
2. et funktionelt perspektiv, der ser håb i lyset af resiliens, hvor håb bidrager til daglig funktionsevne og – ideelt set – til trivsel; sundhedspersonale har her tendens til at fokusere på at fremme håb
3. et narrativt perspektiv, der betragter håb som et ønske, der skal give mening for den person, der nærer håbet; sundhedspersonale forsøger her at forstå håbet.

De tre perspektiver støtter sundhedspersonalet i kommunikationen med patienter og forudsætter forskellige former for faglig ekspertise. Desuden bidrager evnen til at arbejde med de tre perspektiver – i det mindste på et grundlæggende niveau – til en sundhedskommunikation, der er fint afstemt efter patienternes behov og styrker. Filosofisk set er de tre perspektiver forankret i forskellige filosofiske retninger, såsom:

• deontologiske og analytiske tilgange (tilgang 1)
• utilitaristiske og pragmatiske tilgange (tilgang 2)
• hermeneutiske og narrative tilgange (tilgang 3).

Jeg vil konkludere, at vanskeligheden ved at forstå det flerdimensionelle fænomen håb – herunder mangfoldigheden af ​​tilgange – på den ene side udgør en svaghed. På den anden side er det også en styrke, fordi det forbinder forskellige filosofiske retninger (og filosoffer) med sundhedspersonalets arbejdet med at være opmærksom på og håndtere håb i den daglige patientpleje.

Recruiting Hope as an Ally: Research-Informed Practices for Clinical & Serious Illness Settings

Denise Larsen, ph.d., R. Psych., professor i counselling psychology, University of Alberta, meddirektør af Hope Studies Central og registreret psykolog, Canada

Forskning peger konsekvent på håb som en afgørende og konstruktiv kraft i forbindelse med livsforandrende overgange og alvorlig sygdom. Selvom teorier om menneskelig forandring ofte fremhæver håb som et centralt terapeutisk resultat, beskrives de præcise mekanismer bag dets opståen sjældent. I klinisk praksis forbliver håb derfor ofte en “stille kraft” – en faktor, der anerkendes som essentiel, men som ofte overses, fordi den anses for at være for uhåndgribelig til at blive sat ord på eller bevidst inddraget.
I mere end tre årtier har Hope Studies Central ved University of Alberta undersøgt, hvordan håb kan integreres i klinisk praksis på en etisk, eksplicit og konkret måde. Med afsæt i mange års forskning og udvikling af interventioner vil dette oplæg belyse, hvordan fagfolk bevidst kan gøre håb til en aktiv allieret i helingsprocessen. Efter en kort gennemgang af definitioner og modeller for håb vil præsentationen fremhæve centrale empiriske fund, der understreger vigtigheden af ​​at inddrage håb i sundhedsfaglige og terapeutiske sammenhænge. Fokus vil ligge på forskningsbaseret praksis, der anerkender patientens oplevelser, støtter behandlerens trivsel og tilbyder praktiske tilgange til at arbejde med håb i mødet med alvorlige helbredsmæssige udfordringer.

Hope and Agency in the Context of Serious Illness

Tre præsentationer tager udgangspunkt i resultater fra det igangværende forskningsprojekt Håb og handlekraft i livet med alvorlig sygdom, der er støttet af VELUX FONDEN.

Formålet med projektet er:

1. At undersøge håbets betydning for handlekraft hos patienter og pårørende i livsforandrende overgange forbundet med alvorlig sygdom.
2. At udvikle, afprøve, evaluere og formidle arbejdsmateriale, der kan understøtte en håbsorienteret tilgang i rehabiliterende forløb for patienter og pårørende med alvorlig sygdom.

Projektet resulterer i en nuanceret forståelse af håb – herunder hvad der udfordrer og opretholder det – med henblik på at muliggøre mere bevidste og håbsfremmende praksisser i det daglige rehabiliteringsarbejde.

Samlet set bidrager vores præsentationer med en metodologisk ramme for håbsforskning i forbindelse med alvorlig sygdom, baseret på en tværvidenskabelig teoretisk tilgang og resultater fra etnografisk feltarbejde inden for rehabilitering ved Parkinsons sygdom, kræft og erhvervet hjerneskade:

• A Multidimensional Approach to Hope – Hope thinking, Spaces of hope, Hope work, and Hope as a pursuit of justice,Vibeke Graven, seniorforsker, REHPA, Odense Universitetshospital; Syddansk Universitet, Danmark
• A Phenomenology of Hope – Moving between Hope and Hopelessness by Merete Tonnesen, ph.d., antropolog, forsker og postdoc, DEFACTUM og Aarhus Universitet, Danmark
• Atmospheres of Hope by Maria Larsen, ph.d.-studerende, REHPA, Odense Universitetshospital; Syddansk Universitet, Danmark.