Spring til hovedindhold

Netværksdag for Senfølgeklinikker i Danmark DCCC & REHPA-netværket for senfølgeklinikker på kræftområdet

Med udgangspunkt i udmøntningen af Kræftplan V sætter vi fokus på senfølgeklinikernes videncenterfunktion og på, hvilke forventninger og behov interessenterne har.

Derudover inviteres der til arbejdsgrupper på tværs af regioner med henblik på sammen at beskrive den gode henvisning, visitering, udredning og kliniske metoder til behandling af senfølger i henhold til de tværgående kliniske retningslinjer for senfølger.

Onsdag den 18. november 2026 kl. 10.00-15.00 – morgenbrød fra 09.45.

Målgruppe: Fagprofessionelle der i regionale sammenhænge arbejder med senfølger på kræftområdet som sin hovedbeskæftigelse, fx organiseret i en regional senfølgeklinik.

Sted: REHPA i Nyborg, Træningssalen, Nyborg Sygehus, Vestergade 17, 5800 Nyborg.

Det er gratis at deltage. Du betaler selv transport. Der er max plads til 50 deltagere.  

Tilmelding sker via Conference Manager senest søndag den 8. november 2026.

Særlige kosthensyn meldes ind separat via SurveyXact for de af jer, der har disse – også senest den 8. november 2026.

Læs mere om netværket på rehpa.dk

Program

09.45: Kaffe/brød

10.00: Velkomst og præsentation af dagens program/deltagere v. Jane Larsen, ergoterapeut, cand.scient.san., forløbsleder/projektkoordinator, REHPA og Therese Juul, sygeplejerske/lektor, ph.d., Region Midt, DCCC

10.15: Hvad er et videncenters opgave, og hvordan etablerer man det? v. Ane Bonnerup Vind, videncenterchef, overlæge, ph.d. og Charlotte Toft-Petersen, leder af staben, cand.mag., begge REHPA
Etablering af REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation (for mennesker med livstruende sygdomme) – udvalgte erfaringer om at etablere videncenter

10.45: Hvad har almen praksis og kommunerne brug for? En behovsundersøgelse om senfølgeklinikkernes videncenterfunktioner v. Charlotte Hammer, formand, Senfølgerforeningen

11.15: Pause 

11.30: Almen praksis’ funktion ifm. senfølger efter kræft, forventninger til senfølgeklinikkernes videnscenterfunktion v. Maria Krüger, praktiserende læge og formand for DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin)

12:00: REHPA er vært ved let frokost

12:45: DMCG – Udvalg for Senfølgeindsatser. Hvor langt er etableringen? v. Karin Dieperink, sygeplejerske, professor, formand DMCG Udvalg for Senfølgeindsatser og Søren Valggren Knudsen, læge, sociolog, ph.d., seniorforsker, næstformand DMCG Udvalg for Senfølgeindsatser

13:00 Hvordan får vi DMCG’s tværgående retningslinjer for senfølger i anvendelse på tværs af sektorer? Definition af arbejdsopgaven. v. Therese Juul

13.05: Introduktion til de fire udvalgte senfølgeområder fra tovholderne samt etablering af arbejdsgrupper på tværs af regioner:

  • Fatigue v. tovholder Thea Otto Mattsson, overlæge, ph.d., leder af senfølgeklinikken OUH, Region Syddanmark
  • Søvn v. tovholder Lena Saltbæk, ledende overlæge, ph.d. Senfølgeklinikken, SUH, Region Sjælland
  • Frygt for tilbagefald v. tovholder Johanne Dam Lyhne, læge, ph.d., senfølgeklinikken i Vejle, Region Syddanmark
  • Tarmdysfunktion v. tovholder Therese Juul, sygeplejerske/lektor, ph.d. i Team for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, Region Midt.

14:05: Kaffe m. sødt

14.20: Arbejdsgrupper – Etablering af arbejdsgrupperne med afklaring af rammer, roller, forventninger og arbejdsform samt opstart på det videre arbejde, v. Jane Larsen

14:50: Kort opsamling fra grupperne med aftaler for det videre arbejde v. Therese Juul og Jane Larsen

15:00: Tak for i dag!

Til top