Spring til hovedindhold

Fælles netværksmøde for SOSU-skoler og Professionshøjskoler i Danmark

Fælles netværksmøde for SOSU-skolerne og Professionshøjskolerne i Danmark.

Netværksmødet finder sted på Nyborg Sygehus, Vestergade 17, 5800 Nyborg i mødelokalerne 1-2-3. Indgang til venstre for hovedindgangen.

Der er gratis parkering på sygehusets matrikel.

Er du med tog, tager det 15-20 min. at gå fra stationen.

Tema for dagen

Dagens tema sætter fokus på dilemmaer, når rehabilitering og palliation kombineres. Vi tager afsæt i den nye publikation Rehabilitering og palliation – sammenhæng ved livstruende sygdom, der er udgivet som bogtillæg til Hvidbog om rehabilitering.

I bogtillægget findes fem fortællinger og der er yderligere tre på rehpa.dk. Fortællingerne beskriver forløb, hvor rehabilitering og palliation kombineres, og hvor der skal tages stilling til en række dilemmaer.

Med inspiration fra vignetmetoden inviterer vi jer med til at udvikle en model for, hvordan fortællingerne kan anvendes som udgangspunkt for tværfaglige refleksioner. Lektor Merete Monrad er medforfatter til bogen ”Vignetmetoden” (Ejrnæs & Monrad, 2012). Vi er så heldige, at hun har sagt ja tak til at introducere os til metoden som redskab til faglig refleksion.

Vi glæder os til en spændende dag med god mulighed for videndeling om rehabilitering og palliation direkte relateret til undervisning.

Program

09.30: Ankomst – morgenkaffe & brød

10.00: Velkomst & introduktion til dagens program v. Vibeke Graven, seniorforsker, REHPA

10.05: Kombination af rehabilitering og palliation. Oplæg og diskussion v. Jette Thuesen, lektor, REHPA

11.15:  Didaktiske overvejelser ved omsætning af fortællinger til systematisk tværfaglig refleksion – hvordan kan vignet-metoden være anvendelig? Oplæg og diskussion. v. Merete Monrad, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

12.15: Frokost

12.45: Arbejde med at udforme vignetter til brug i undervisning og praksisrefleksion inkl. kaffe og kagepause.

Deltagere fra hhv. professionshøjskoler og SOSU-skoler arbejder hver for sig. Hvis der er interesse for det, nedsætter vi en eller flere arbejdsgrupper, der kan arbejde videre med udarbejdelse af vignetter.

14.15: Præsentation af gruppearbejde og beslutning om det videre arbejde.

14.45: Afrunding, evaluering og fastsættelse af dato for næste netværksmøde

15.00: Netværksmødet slutter.

Målgruppe

Repræsentanter fra professionshøjskoler, herunder fra sygeplejerske-, ergoterapeut-, fysioterapeut- og socialrådgiveruddannelser samt efter- og videreuddannelser og videns- og forskningsenheder på professionshøjskolerne samt repræsentanter fra SOSU-skolerne.

Tilmelding

Tilmelding sker via Conference Manager senest søndag den 14. september 2025.

Yderligere information

Læs mere om netværket for professionshøjskoler på rehpa.dk

Læs mere om netværket for SOSU-skoler på rehpa.dk

Ved spørgsmål til netværket kontakt Patrick Hansen, fysioterapeut, AC-konsulent, REHPA

Til top