Spring til hovedindhold

REHPA Netværksmøde om palliation på det kommunale basisniveau

Næste møde i Netværk om palliation på det kommunale basisniveau bliver afholdt hos REHPA, Nyborg torsdag den 9. april 2026 kl. 09.30-14.00 i REHPAs Træningssal.

Målgruppen for netværket er professionelle med ansvar for konkrete projekter/udvikling af den palliative indsats i en kommune eller region.

Netværksmødet finder sted i REHPAs Træningssal – følg skiltene til REHPA rehabiliteringsophold.

Der er ubegrænset gratis parkering på sygehusets matrikel.

Er du med tog, tager det 15-20 min. at gå fra stationen.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.

Husk at melde afbud pr. mail til rehpa@rsyd.dk

Program

09.30: Ankomst og morgenmad

10.00: Velkomst og kort præsentationsrunde

10.05: Børn som er pårørende

  • Oplæg ved Hanne Elisabeth Bro, seniorkonsulent fra CEPI – Center for pårørendeinddragelse, Region Syddanmark. Dorthe giver et indblik ind i, hvad der er på spil for børnene, familierne og de sundhedsprofessionelle, når en familie rammes af sygdom.
  • Marianne Toft Madsen, chefsygeplejerske fra Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus præsenterer et tværsektorielt projekt mellem Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus samt kommunerne Kolding og Fredericia. Formålet med projektet er at bidrage til, at børn og unge, som er pårørende til en alvorligt syg og/eller døende søskende eller forælder, bliver opsporede og får tilbudt rette støtte og hjælp.

11.30:   Lær at lindre tværfagligt

Alice Johansen præsenterer en film om tværfaglighed i det lindrende arbejde – varighed ca. 15 min. Filmen er lavet af Afdeling for Lindring – KBH sammen med Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen.

I filmen møder vi tre fagpersoner – en fysioterapeut, en socialrådgiver og en musikterapeut – der hver især viser, hvordan deres fag kan bidrage til vurdering og lindring af både fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle smerter. På baggrund af filmen lægges der op til dialog om, hvordan metoderne kan bruges i eget arbejde.

12.00: Frokost

12.30: Vedligeholdelsestræning med palliativt sigte

Oplæg ved Lykke Kjær, ergoterapeut fra Ringsted Kommune, der fortæller om indsatsen ’Vedligeholdelsestræning med palliativt sigte’.

Lykke er del af et lille team af ergo- og fysioterapeuter, der arbejder med at øge livskvaliteten hos kommunens palliative borgere. Hun fortæller om, hvad arbejdet indebærer, og hvordan teamet samarbejder på tværs af forskellige faggrupper.

13.20: Kaffe og sødt. Erfaringsudvekslinger og dialog om næste netværksmøde.

14.00: Tak for i dag.

Yderligere information

Læs mere om netværket på rehpa.dk

Ved spørgsmål til netværket kontakt Maria Steenhof, der er tovholder for netværket.

Til top