Den 30. april 2026 kl. 14.00-15.30 inviterer REHPA i samarbejde med DSPaM, Dansk Selskab for Palliativ Medicin til gratis webinar: Fra teori til praksis: Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling (FPB/ACP).
Formålet er at give praktikere og fagpersoner i både hospital-, kommunal og almen praksis regi, der møder mennesker med livstruende sygdom, en introduktion til teorien bag Advance Care Planning (ACP)/Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling (FPB) samt konkrete eksempler og metoder til, hvordan tilgangen kan anvendes i daglig praksis.
Webinaret er for praktikere og fagpersoner i hospital-, kommunalt og almen praksis regi, der møder mennesker med livstruende sygdom.
14.00: Velkomst ved REHPA
14.05: Historien bag FPB/ACP, samt Region Midts arbejde med tilgangen v. Mette Asbjørn Neergaard, klinisk professor, overlæge, ph.d., Enhed for Lindrende Behandling & Børn og Unge Team for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
14.35: FPB/ACP i sygehusregi – erfaringer fra praksis v. Nadine Hartung Jensen, sygeplejerske, Onkologisk Ambulatorium, Sygehus Lillebælt
15.00: FPB/ACP i almen praksis – erfaringer og perspektiver v. Trine Brogaard, praktiserende læge, ph.d., Lægerne i Gellerup, Aarhus
15.25: Afrunding og tak for i dag ved REHPA
Tilmeldingsfristen er overskredet.
Oplæg fra webinaret bliver optaget og delt på rehpa.dk ca. 2 uger efter afholdelsen.