Spring til hovedindhold

Webinar: Tværfaglighed i palliation

Foreningen for Palliativ indsats inviterer dig til at deltage i et webinar den 5. februar 2026 kl.14.00-15.30.

Enhver som arbejder i eller interesserer sig for det palliative felt, er velkommen.

Helt inde i kernen af palliation er vi fælles om den tværfaglige tankegang. Vi ved alle, at vi ikke kan nok selv, men at vi sammen kan rigtig meget. Formentlig har vi også alle oplevet, hvor udfordrende det kan være.

Dette webinar giver både forskningsbaseret viden om tværfaglighed og giver stemme til dygtige oplægsholderes refleksioner over tværfaglighed i forskellige kontekster for palliative praksis.

Vi skal høre om problemerne i det tværfaglige arbejde og inspireres af kampe og erfaringer, vi forhåbentlig selv kan lære af og tage med videre i arbejdet.

Program

14.00: Vibeke Graven, forperson for Foreningen for Palliativ Indsats byder velkommen

14.02: Oplæg v. Sine Lehn, cand.mag. & ph.d., lektor ved RUC, Institut for Mennesker og Samfund Sine Lehn sætter rammen for webinaret. Sine giver os indsigt i tværfaglighed som begreb, samt perspektiver og barrierer i praksis.

14.30: Fra Hospice Sydfyn Marianne Nielsen, hospicechef fortæller om tværfaglige konferencer på Hospice Sydfyn:

  • Hvordan holdes der vedvarende fokus på tværfagligheden?
  • Balancen mellem struktur og spontanitet
  • Er alle stemmer lige vigtige?

14.45: Fra Plejecenteret Fælledgården i Kbh, Rikke Ørskov Agerbæk, udviklings- og kvalitetssygeplejerske. Rikke Ørskov Agerbæk giver os et oplæg om, hvordan hun, som kvalitets- og udviklingssygeplejerske på et plejecenter, ser det tværfaglige arbejde i den glidende overgang mellem det kurative og det palliative.

15.00: Fra Aalborg Universitetshospital, musikterapeut Stephen Skipper, cand.mag. i Musikterapi har oplægget: “Hvorfor er der så stor forskel?” – En sammenligning af tværfagligt samarbejde på hospitaler i Australien og Danmark. Samt refleksioner over 14 års erfaring med tværfaglighed som ‘lille faggruppe’.”

15.15: På baggrund af de 3 oplæg hjælper Sine Lehn os med at trække læring og highlights frem.

15.28: Vibeke Graven siger tak for i dag og god arbejdslyst.

Deltagelse

Brug linket til Team på dagen – god fornøjelse

Til top