Energiforvaltning og pausetræning

Forfatter: Jane Larsen, ergoterapeut, cand.scient.san., REHPA

Baggrund

For mennesker, der lever med kræft eller med senfølger efter kræft, kan hverdagsaktiviteter blive udfordrende pga. fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følgevirkninger. Aktiviteter, der tidligere var en selvfølge, kan føles uoverskuelige, og energiniveauet kan variere betydeligt (1). Kræftrelateret træthed (fatigue), smerter og søvnproblemer kan begrænse funktionsevne og selvopfattelse (2) samt livskvalitet og trivsel (3).

Et dansk studie fra 2018 viste, at en fremskreden kræftsygdom ofte begrænser evnen til at udføre almindelige dagligdagsopgaver, som at gøre rent, gå i bad, handle ind eller ordne have. Uden støtte risikerer man dermed at bruge al energi på praktiske gøremål (4).

Energiforvaltning handler derfor om at blive bevidst om sit energiniveau og skabe balance i hverdagen, så der er overskud til de aktiviteter, der opleves som meningsfulde (4, 5).

Energiforvaltning er en af de anbefalede strategier til håndtering af fatigue (6, 7). Det indebærer bl.a. at identificere energigivende og energikrævende aktiviteter samt løbende justere aktivitetsniveauet i overensstemmelse med kroppens ressourcer (1).

I den forbindelse kan det være relevant at analysere og graduere konkrete aktiviteter samt bruge kompenserende strategier, da både energiniveau og aktivitetsbehov kan ændre sig i takt med rehabiliteringsprocessen (1, 8).

At have et kendskab til energibesparende metoder er desuden en central del af rehabilitering, der inkluderer:

• Prioritering og planlægning af daglige og ugentlige aktiviteter
• En øget opmærksomhed på kropslige signaler og tidlige træthedstegn
• Et bevidst brug af pauser (1, 6, 9).

Pauser kan bruges som en aktiv strategi til at regulere kroppens fysiologiske tilstand, herunder restitution, stresshåndtering og energiniveau. Mindfulness er én af de metoder, der kan anvendes som en bevidst pause med aktivering af det parasympatiske nervesystem (10, 11).

Når man træner mindfulness, træner man sin evne til at være til stede i nuet og rette opmærksomheden mod kropslige sanseindtryk og tanker på en accepterende og ikke-dømmende måde (12).

De amerikanske retningslinjer fra American Society of Clinical Oncology (ASCO) anbefaler mindfulness-baserede interventioner, herunder mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) til håndtering af kræftrelateret fatigue (13, 14).

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) integrerer ligeledes mindfulness som et redskab til at øge psykologisk fleksibilitet (for uddybning se denne side under afsnittet: Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner) (15).

Formål

Formålet med indsatsen Energiforvaltning og pausetræning er, at deltagerne:

• opnår indsigt i, hvordan energiforvaltning kan håndteres og optimeres for at forbedre deres livskvalitet.
• får redskaber til prioritering og planlægning af aktiviteter, så de kan arbejde med at få skabt plads til meningsfulde aktiviteter.
• øger deres bevidsthed om eget energiniveau, herunder kroppens signaler, for bedst muligt at kunne prioritere og fordele kræfterne mellem hverdagens aktiviteter.
• får øget indsigt i energibesparende metoder med fokus på pauser.

Indhold

Indsatsen kombinerer teoretisk viden med praksisnære øvelser for at understøtte overførbarheden til deltagernes hverdag. Der arbejdes med viden om:

• Energibesparende metoder
• Energiforvaltningselementer.

Derudover gennemgår underviseren forskellige pausetyper til at regulere nervesystemet og energiniveau.

Underviseren vægter deltagerinddragelse og oplevelsesorienterede elementer højt. Dette understøttes gennem øvelser:

Øvelse 1: Energianalyse – Prioritering

Deltagerne kortlægger og identificerer individuelt deres energigivende og energikrævende aktiviteter ved hjælp af refleksionsarket Mit energiregnskab (PDF) (1). Øvelsen er i deltagernes arbejdshæfte.

Deltagerne reflekterer to og to, hvorefter der laves en kort opsamling i plenum.

Øvelse 2: Energiforvaltning – Planlægning

Deltagerne udfylder et Energiforvaltningsskema med udgangspunkt i, hvordan en typisk hverdag/uge ser ud. Skemaet findes i deltagernes arbejdshæfte (PDF). Det er udarbejdet efter inspiration fra materiale produceret af sundhed.dk, Københavns Kommune, Center for Kræft & Sundhed København og Kræftens Bekæmpelse, der er redigeret af REHPA i 2023.

Deltageren reflekterer selv over egen energibalance, som deles med sidemakkeren, og efterfølges af en kort opsamling i plenum.

Øvelse 3: Afprøvning af pausetræning

Deltagerne afprøver en mindful hjernepause Kaffepause med et sanseligt fokus – se beskrivelsen i arbejdsarket (PDF). Formålet med pausen er at skabe mental ro og tilstedeværelse ved at bringe opmærksomhed til sanserne gennem en velkendt pauseaktivitet; at drikke en kop kaffe eller te.

I det samlede forløb introduceres og afprøves forskellige typer pauser i de kliniske indsatser;

• Kognitive vanskeligheder: Mindful hjernepause; Formål at berolige nervesystemet, øge kontakt til nuet.
• Fatigue: Aktiv hjernepause; hvis formål er at øge kroppens energi og opmærksomhed.
• Naturen til bevægelse: Mindful hjernepause; hvis formål er at berolige nervesystem og øge kontakten til kroppen.
• Energiforvaltning: Mindful hjernepause; hvis formål er at skabe mental ro gennem fokus på ens tilstedeværelse og brug af sanserne.
• Yoga/mindfulness: Mindful hjernepause; hvis formål er at berolige nervesystemet og øge kontakten til kroppen.

For uddybning af ovenstående fremgangsmåder, se praksisbeskrivelser for den enkelte kliniske indsats.

Formålet med at præsentere og afprøve forskellige typer af pauser er at undersøge, hvad der fungerer for den enkelte, og derved understøtte overførsel og implementering i hverdagslivet. Deltagerne vælger én til to pauser, som de gerne vil implementere i deres hverdag, dette noteres i deres handleplan (se indsatsen Værdier, mål og handleplan).

Tids- og læringsrum

Indsatsen er gruppebaseret og finder sted på anden dagen i forløbet med op til 20 deltagere. Den varer 75 minutter.

Der veksles mellem faglige oplæg, praktiske øvelser, refleksioner, dialog og brug af arbejdshæfte.

Underviseren tilstræber at skabe et trygt læringsmiljø gennem tydelig rammesætning og aktiv involvering af deltagerne gennem erfaringsudveksling, samt skaber rum for en eksperimenterende tilgang gennem øvelserne.

Centrale begreber og illustrationer præsenteres via slides i PowerPoint for at imødekomme forskellige læringsstile. Deltagerne modtager PowerPoint-præsentationen efter endt ophold – download dem via linket.

Kompetencer

Indsatsen varetages af en professionsbachelor i ergoterapi med generel viden om kræftsygdomme samt viden inden for energiforvaltning, aktivitet og deltagelse.

Derudover er erfaring i arbejdet med mennesker, der lever med eller har senfølger efter livstruende sygdom væsentlig.

Desuden foretrækkes en underviser med erfaring med gruppebaseret undervisning, grundlæggende terapeutiske kompetencer samt pædagogiske færdigheder og didaktisk forståelse, der sikrer en tilpasset og involverende læringsproces for deltagerne.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

1. Johannesen, G., & Lindahl-Jacobsen, L. (2022). Energibesparende metoder og energiforvaltning i hverdagen. København: Gads Forlag.
2. Mehlsen, Y. M., Andersen, H. A., & Johannesen, M. (2020). Mennesket efter en kræftsygdom. I: E. B. Zachariae & Y. M. Mehlsen (Red.), Livet efter kræft (s. 133–155). København: FADL’s Forlag.
3. Refer, I. F., Hulsbæk, S., Jarlbæk, L., Vind, A. B., & Mikkelsen, T. B. (2024). Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom. Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018–2023 (Notat). REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
4. Haastrup, A. F., la Cour, K., Brandt, Å., Peoples, H., Pilegaard, M. P., & Gade, L. (2018). Aktiviteter, kræft og livskvalitet i eget hjem – formidling og erfaringer fra et forskningsprojekt der samtænker rehabilitering og palliation. Udgivet fra REHPA: Aktivitet-kræft-og-livskvalitet-i-eget-hjem.pdf
5. Joensen, B., M. Johannesen, G., & Dynesen, W., A., Ergoterapeutiske intervention, opfølgning og evaluering. I: L. E. Lindahl-Jacobsen & D. V. Poulsen (Red.), Ergoterapi og fysioterapi i den palliative praksis (s. 109 – 128) Gads forlag.
6. Dornonville de la Cour, F. L. (2022). Fatigue following acquired brain injury (FABI): Advancing methods for treatment and assessment of fatigue for people living with an acquired brain injury. https://doi.org/10.21996/3tbv-tr90
7. Greenlee, H., Balneaves, L. G., Carlson, L. E., Cohen, M., Deng, G., Hershman, D., Mumber, M., Perlmutter, J., Seely, D., Sen, A., Zick, S. M., & Tripathy, D. (2014). Clinical practice guidelines on the use of integrative therapies as supportive care in patients treated for breast cancer. Journal of the National Cancer Institute Monographs, 2014(50), 346–358. https://doi.org/10.1093/jncimonographs/lgu041
8. Kaae, H., & Pallesen, H. (2022). Personcenteret rehabilitering: Viden og praksis (s. 199 – 215). København: Gads Forlag.
9. Greenwood, B. M., & Garfinkel, S. N. (2025). Interoceptive mechanisms and emotional processing. Annual Review of Psychology, 76, 59–86. https://doi.org/10.1146/annurev-psych-020924-125202
10. Pascoe, M. C., Thompson, D. R., & Ski, C. F. (2017). Yoga, mindfulness‑based stress reduction and stress‑related physiological measures: A meta‑analysis. Psychoneuroendocrinology, 86, 152–168. https://doi.org/10.1016/j.psyneuen.2017.08.008
11. Creswell, J. D., Pacilio, L. E., Lindsay, E. K., & Brown, K. W. (2014). Brief mindfulness meditation training alters psychological and neuroendocrine responses to social evaluative stress. Psychoneuroendocrinology, 44, 1–12. https://doi.org/10.1016/j.psyneuen.2014.02.007
12. Dansk Center for Mindfulness. (u.å.). Viden om mindfulness og compassion. Hentet fra https://mindfulness.au.dk/kom-godt-i-gang/viden-om-mindfulness-og-compassion
13. Bower, J. E., Lacchetti, C., Alici, Y., Barton, D. L., Bruner, D., Canin, B. E., … Mustain, K. (2024). Management of fatigue in adult survivors of cancer: ASCO guideline update. Journal of Clinical Oncology, 42(20). https://doi.org/10.1200/JCO.24.00541
14. Getu, A. M., et al. (2023). The effect of cognitive behavioural therapy integrated with activity pacing on cancer-related fatigue, depression and quality of life among patients with breast cancer undergoing chemotherapy in Ethiopia: A randomised clinical trial. Integrative Cancer Therapies. Advance online publication. https://doi.org/10.1177/15347354211032268
15. Harris, R. (2021). ACT – Teori og praksis. Acceptance and Commitment Therapy. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.