Fysisk aktivitet, krop og bevægelse

Forfatter: Cathrine Mikkelsen, fysioterapeut, yogalærer og master i naturbaseret terapi og sundhedsfremme, REHPA

Baggrund

Fysisk aktivitet og bevægelse er i dag en vigtig del af rehabiliteringstilbuddet til mennesker, der har eller har haft kræft, og kan være med til at forbedre mennesker med kræfts livskvalitet under og efter behandlingen (1).

For generelle senfølger efter kræft anbefales fysisk aktivitet enten superviseret eller på egen hånd, herunder kredsløbstræning af moderat til hård intensitet, funktionel styrketræning eller en kombination som en del af et multikomponent program, der retter sig mod kræftrelateret træthed (fatigue), psykisk belastning i form af angst og depression samt kognitive udfordringer (2-8).

Mennesker med kræft, der har palliative behov og fx fatigue, anbefales fysisk aktivitet med større opmærksomhed mod superviseret træning (9).

Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre over 65 år, i tillæg til de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, træner deres balance og bevægelighed min. tre gange om ugen (10).

I Sundhedsstyrelsens rapport Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne (åbner som PDF) konkluderes, at gruppebaseret fysisk aktivitet også kan bidrage til at afhjælpe sociale senfølger efter kræft (11). Ved at deltage i fysisk aktivitet på et hold får deltagerne erfaringer, der kan være gavnlige, fordi deltageren kan sammenligne sig med andre med lignende udfordringer. Derved øges vedkommendes tro på selv at kunne klare en opgave eller få inspiration til egne muligheder (12). Samlet set er det et vigtigt element i self-efficacy teorien, der tager udgangspunkt i patienters tro på egne evner og derigennem evnen til at ændre adfærd (13).

Med udgangspunkt i ACT som tilgang og den enkeltes værdier, som fundament for forandring, er målet at motivere deltagerne til mere aktivitet i hverdagen for at fremme deres funktionsevne og livskvalitet. Du kan læse yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner og om værdier og handleplaner i indsatsen af samme navn via dette link.

Formål

Formålet med indsatsen Fysisk aktivitet, krop og bevægelse er, at deltagerne:

• afprøver forskellige former for bevægelsesaktiviteter, hvor målet i bredeste forstand er at motivere deltagerne til mere aktivitet i hverdagen med henblik på at vedligeholde eller fremme funktionsevnen – med udgangspunkt i den enkeltes formåen, værdier og ønsker.
• oplever et socialt fællesskab gennem aktivitet og bevægelse, hvor de er sammen på en måde, der øger psykisk velvære, alment velbefindende og glæde.
• får erfaringer med og viden om effekten af fysisk aktivitet og bevægelse på udvalgte senfølger.

Indhold

Den kliniske indsats indeholder følgende elementer:

• Introduktion til formålet med indsatsen (ca. 5-10 min.).
• Kort gennemgang af indsatsens indhold.
• Opvarmning, der skal vække kroppen, forberede deltagerne til fysisk aktivitet, skabe stemning, opnå nærhed, blødgøre vævet samt varme led og muskler op (ca. 10 min.).
• Øvelser med fokus på kredsløbstræning, herunder kan der indgå øvelser, der inkluderer løb og hop (ca. 20 min.).
• Øvelser med fokus på funktionel styrketræning, herunder øvelser der involverer hele kroppen med særligt fokus på de store muskelgrupper (ca. 20 min.).
• Øvelser med fokus på bevægelighed, koordination og balance kan indgå (ca. 15-20 min.).
• Udstrækning og afspænding (ca. 10 min.).
• Afrunding og refleksion over oplevelser og erfaringer fra dagens program, og hvordan deltagerne kan bruge dette i deres handleplansarbejde, samt når de kommer hjem (ca. 10 min.).

Til de enkelte aktiviteter kan der bruges en lang række mindre træningsredskaber, der understøtter aktiviteten, fx bolde, elastikker eller håndvægte.

Der sker løbende tilpasninger i undervisningen undervejs, og individuelt tilpassede modifikationer af øvelserne i forhold til fx udgangsstilling og sværhedsgrad tilbydes og instrueres efter behov, fx for deltagere med dårlig balance eller nedsat bevægelighed.

Du finder inspiration og links til relevante øvelser det udleverede arbejdshæfte (åbner PDF af arbejdsark).

Tids- og læringsrum

Den kliniske indsats gennemføres som gruppeundervisning med max 10 deltagere pr. hold.

Den afholdes på 5-dagesopholdet og varer 75 min.

Indsatsen foregår i REHPA Forskningsklinik, der er beskrevet på denne side i afsnittet af samme navn. 

Kompetencer

Indsatsen varetages af en fysioterapeut, der har indsigt i kræftsygdomme, behandling og senfølger.

Underviseren skal være i stand til at forholde sig reflekterende og anerkendende til de forudsætninger, deltagerne har. Derudover kræves erfaring med holdundervisning samt didaktisk og pædagogisk kendskab.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Referencer

1. Martínez-Vizcaíno, V., Cavero-Redondo, I., Reina-Gutíerrez, S., Gracia-Marco, L., Gil-Cosano, J.J., Bizzozero-Peroni, B., Rodriguez-Artalejo, F., Ubago-Guisado, E. (2023). Review Comparative effects of different types of exercise on health-related quality of life during and after active cancer treatment: A systematic review and network meta-analysis. Journal of Sport and Health Science. 2023;12:726-738. doi: https://doi.org/10.1016/j.jshs.2023.01.002
2. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (2025a). Kræftrelateret træthed. Screening, udredning og behandling af patienter over 18 år, der har afsluttet primær behandling. Kliniske Retningslinjer, Kræft Version 1. Tilgået online (18.09.2025): Kræftrelateret træthed – Screening, udredning og behandling af patienter over 18 år, der har afsluttet primær kræftbehandling
3. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (2025b). Angst, depression og frygt for tilbagefald af kræft – Screening, vurdering og håndtering. Kliniske Retningslinjer, Kræft Version 1. Tilgået online (18.09.2025): Angst, depression og frygt for til-bagefald af kræft – Screening, vurdering og håndtering
4. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (2025c). Kognitive vanskeligheder efter kræft- og kræftbehandling – Screening, vurdering og behandling. Kliniske Retningslinjer, Kræft Version 1. Tilgået online (18.09.2025): Kognitive vanskeligheder efter kræft- og kræftbehandling – Screening, vurdering og behandling
5. Fabi, A., Bhargava, R., Fatigoni, S., Guglielmo, M., Horneber, M., Roila, F., Weis, J., Jordan, K. & Ripamonti, C. I., on behalf of the ESMO Guidelines Committee (2020).  Cancer-related fatigue: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis and treatment. Ann Oncol. June 2020;31(6):713–23.
6. Grassi, L., Caruso, R., Riba, M.B., Lloyd-Williams, M., Kissane, D., Rodin, G., McFarland, D., Campos-Ródenas, R., Zachariae, R., Santini, D., Ripamonti, C.I. (2023); ESMO Guidelines Committee. Electronic address: clinicalguidelines@esmo.org. Anxiety and depression in adult cancer patients: ESMO Clinical Practice Guideline. ESMO Open. 2023 Apr;8(2):101155. doi: 10.1016/j.esmoop.2023.101155. Epub 2023 Mar 14. PMID: 37087199; PMCID: PMC10163167.
7. iPAAC (Innovative partnership for action against cancer) (2021). Guide: Practices and recommendations for the management of cognitive impairment after cancer. Tilgået online (18.09.2025): practices-recommendations-cancer-cognitive-impairements.pdf
8. Mustian, K., Lacchetti, C, Suzanna, Z., & Bower, J.E. (2024). Management of fatigue in adult survivors of cancer: American Society of Clinical Oncology – Society for Integrative Oncology (ASCO-SIO) Guideline Update Clinical Insights. ASCO JCO Oncol Pract. Vol 20, issue 12. doi: https://doi.org/10.1200/OP.24.00372
9. DMCGpal (2018). Fysisk træning til lindring af cancerrelateret fatigue (CRF) – hos patienter over 18 år, der har kræft og er i tidlig og sen palliation. Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet, RKKP. Tilgået online 17.04.2025: https://www.dmcg.dk/siteassets/kliniske-retningslinjer—skabeloner-og-vejledninger/kliniske-retningslinjer-opdelt-pa-dmcg/dmcg-pal/dmcg-pal_fysisk_traning_crf_281020.pdf
10. Sundhedsstyrelsen (2024). Anbefalinger om fysisk aktivitet for ældre 65+. Tilgået online: 19.09.2025: Anbefalinger om fysisk aktivitet for ældre: 65+ | Fagperson | Sundhedsstyrelsen
11. Kjær, T., Karlsen, R., Dalton, S., Levinsen, A. K., & Johansen, C. (2017). Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne. Tilgået online: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Vidensopsamling-p%C3%A5-senf%C3%B8lger-efter-kr%C3%A6ft-hos-voksne.ashx
12. Simovska, V., Jensen, J.M., Carlsson, M. (2024). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. 2. udgave. Gads Forlag.
13. Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York, NY: W H Freeman/Times Books/ Henry Holt & Co; US.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.