Kræftrelateret fatigue

Forfatter: Dorthe Søsted Jørgensen, sygeplejerske, MSA, REHPA

Baggrund

Fatigue er et af de største rehabiliteringsbehov på tværs af livstruende sygdomme (1), og Cancer-Related Fatigue (CRF) er en af de senfølger, der forekommer hyppigst blandt mennesker med kræft:

• 30-60 % angiver at have fatigue under selve kræftbehandlingen
• 20-30 % angiver fatigue som en senfølge i måneder og op til år efter behandlingen er afsluttet (2).

I REHPA, hvor deltagerne er lægehenviste og vurderet at have rehabiliteringsbehov, rapporterer op til 61 % af deltagerne at have moderat til alvorlig fatigue (3). Ifølge videnskabelig artikel fra ASCO – Society of Integrative Oncology (SIO) (link til artiklen) bør kræftpatienter med moderat til alvorlig fatigue tilbydes tiltag, der kan lindre deres fatigue (4).

CRF opleves som en særlig form for træthed og defineres:

”Fatigue er en persisterende, subjektiv følelse af fysisk, emotionel og kognitiv træthed eller udmattelse, som kan relateres til kræft og kræftbehandling, og som ikke forsvinder ved hvile eller søvn” (5).

CRF er en af de hyppigste senfølger til kræft og kræftbehandling og er ofte ledsaget af andre symptomer, som:

• Kognitiv funktionsnedsættelse
• Søvnproblemer
• Følelsesmæssig påvirkning
• Smerter (6).

Ledsagesymptomerne kan medføre problemer med kognitive, fysiske og sociale funktioner. Der kan være nedsat arbejdsevne og forekomme humørsvingninger (5). Udtalt fatigue kan desuden påvirke livskvaliteten, samt måden andre symptomer håndteres på (5).

Dermed er CRF multifacetteret og kan føre til ændrede livsvilkår. Dette kan for mennesker med og efter kræft give anledning til problemer med identitet og kamp for at komme tilbage til funktionsevnen, som den var inden kræftsygdommen.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) har i RCT-studier med kræftpatienter vist at have positiv indflydelse på håndtering af fatigue (7). Kvinder med metastatisk brystkræft, der modtog en ACT-intervention, fik reduceret fatigues påvirkning af aktiviteter, humør og kognition i op til seks måneder efter interventionen (8).

Det er derfor vigtigt i en rehabiliteringskontekst at have fokus på, hvordan håndteringen af CRF handler om at tage skridt ind i strukturering af hverdagen med fokus på fatigue-reducerende aktiviteter (2). Sideløbende er det vigtigt, i en ACT-tilgang, at introducere til accept af fatigue som et vilkår på det givne tidspunkt med henblik på at kunne handle på egne værdier (9).

Formål

Formålet med indsatsen Kræftrelateret fatigue er, at deltagerne:

• opnår viden om CRF, som en særlig form for træthed.
• opnår viden om årsagssammenhænge, herunder kognitive barrierer, som for den enkelte kan hindre at leve et meningsfuldt liv.
• gennem viden og peer-to-peer støtte arbejder med, hvordan de selv kan håndtere fatigue.
• gennem videns- og erfaringsudveksling oplever sig styrket i og får styrket troen på at kunne håndtere CRF og derved forbedre fysiske, psykiske og sociale funktionsevner.

Indhold

Den kliniske indsats indeholder følgende punkter:

• Deltagerne får forklaret formålet med indsatsen og dens ramme. Underviseren lægger ud med et kort overblik over indholdet i indsatsen.
• Underviseren forklarer desuden forskellige former for træthed, herunder CRF, og det relateres til deltagernes erfaringer med træthed (5).
• Årsager til CRF samt årsagssammenhænge med andre senfølger eller symptomer; søvnbesvær, smerter, angst og depression, gennemgås (5). Deltagere, der oplever søvnbesvær, smerter og/eller psykologisk belastning, anbefales at adressere disse områder i de individuelle samtaler for at få rådgivning samt vejledning i, hvordan de fremover kan tilgå problematikkerne, samt hvor de kan få videre rådgivning.
• Deltagerne inviteres til at gennemgå en ACT-oplevelsesorienteret acceptøvelse, hvor der er fokus på kognitive og følelsesmæssige barrierer (9, 10).
• Indsatsen afsluttes med erfaringsudveksling i 10 minutter i små grupper om aktiviteter, som deltagerne oplever fremmende for energiniveauet og/eller giver en oplevelse af bedre at kunne håndtere CRF. Input tages herefter op i plenum og relateres til anbefalinger til håndtering af CRF.

Anbefalinger til CRF med høj evidens gennemgås:

• Fysisk aktivitet; herunder hverdagsaktiviteter som have- og husligt arbejde og modereret ud fra energi og eventuelt smerter.
• Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT). Fokus på mindfulnessøvelser og yoga.
• Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR). Fokus på mindfulnessøvelser og yoga (4, 5, 11).

Interventioner med lavere evidens eller forskningsmæssig dokumentation nævnes:

• Lysterapi: lysterapilampe med kraftigt hvidt lys med eksponering i 30 minutter om morgenen i minimum 4 uger (5, 12).
• Craft activities: at gøre noget med sine hænder kan bidrage til ro, nærvær og ”meningsfuld selvforglemmelse” (13-14).
• Akupressur: stimulering med tryk på specifikke punkter på kroppen.
• Moxibustion: varmebehandling af akupunkturpunkter på kroppen (2, 4).

Derudover gennemgås:

• Formidling af fatigue som en senfølge til kræft, og hvordan den manifesterer sig og kan håndteres, tilpasset deltagernes hverdagsliv med CRF, deres aktiviteter i hverdagen, funktionsevne og netværk.
• Betydningen af kommunikation med sit netværk om træthed, og hvordan den påvirker aktiviteter i hverdagen.
• Drøftelse af kostens betydning for energiniveauet.

Tids- og læringsrum

Indsatsen er placeret på forløbets anden dag og foregår gruppebaseret med max 10 deltagere og en varighed på 75 minutter.

Læreprocessen i indsatsen understøtter videns- og erfaringsudveksling samt ACT-baserede processer. Samspillet mellem deltagerne er vigtigt og vægtes derfor højt, da aktiv deltagelse fremmer læring og trivsel (15).

Indsatsen tilrettelægges derfor som en vekslen mellem faglige oplæg fra underviseren og dialog mellem både underviser og deltagere samt deltagerne imellem.

Indsatsen understøttes af en PowerPoint-præsentation, der gennemgås i takt med, hvilke emner der tages op af underviseren og deltagerne. PowerPoint-præsentation sendes til deltagerne efter opholdet er afsluttet.

Indsatsen kan opleves kognitivt samt følelsesmæssigt krævende, og der er behov for en kort pause, derfor indlægger underviseren en kort pause med fokus på at løfte energiniveauet. Deltagerne kommer op at stå, og underviseren guider i en øvelse til ”at vække” kroppen ved stræk og bevægelighed i overkrop og ben samt ’klap-på-egen-krop’-øvelse.

Det kan være relevant at gøre overvejelser om, hvordan deltagere og underviser er placeret i forhold til hinanden i lokalet, hvordan belysning, kulde/varme, siddekomfort og ”hyggelig” indretning kan være med til at facilitere et behageligt og trygt læringsmiljø.

Kompetencer

Indsatsen forestås af en sygeplejerske med kompetencer svarende til generel viden om kræftsygdomme, specifik viden om CRF og årsagssammenhænge samt viden om, hvordan CRF kan håndteres, herunder kendskab til ACT som tilgang i en gruppebaseret kontekst.

Derudover kræves generel erfaring i gruppebaseret undervisning med mennesker med livstruende sygdomme samt grundlæggende terapeutiske kompetencer.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.
• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.

Referencer

1. Grünfeld F. H., Raunkiaer M., Shabnam J. (2025). “Life-threatening diseases and long-term side effects in a rehabilitation context: a scoping review,” Journal of Public Health, pp. 1-18.
2. Bower, J.E., Lacchetti, C., Alici, Y., Barton, D.L., Bruner, D., Canin, B.E., . . Mustain, K. (2024): Management-of-fatigue-in-adult-survivors-of-cancer-ASCO-guideline-update. Journal of Clinical Oncology. Vol 42, numb. 20. https://doi.org/10.1200/JCO.24.00541
3. Refer, I.F., Hulsbæk, S., Jarlbæk, L., Vind, A.B. & Mikkelsen, T.B. (2024). Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom. Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018-2023. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og palliation. Notat. ISBN: 978-87-93356-73-3
4. Mustian, K., Lacchetti, C, Suzanna, Z., & Bower, J.E. (2024): Management-of-fatigue-in-adult-survivors-of-cancer: American Society of Clinical Oncology – Society for Integrative Oncology (ASCO-SIO) Guideline Update Clinical Insights. ASCO JCO OncolPract. Vol 20, issue 12. DOI https://doi.org/10.1200/OP.24.00372
5. DMCG (2025): Klinisk retningslinje version 1. Kræftrelateret træthed. Screening, udredning og behandling af patienter over 18 år, der har afsluttet primær behandling
6. Thong, M.S.Y., van Noorden, C.J.F., Steindorf K. & Arndt (2020) V. Cancer-Related Fatigue: Causes and Current Treatment Options. Curr Treat Options Oncol. ;21(2):17.
7. Maunick, B., Skvarc, D., Olive, L. & Mikocka-Walus, A. (2023). Effects of acceptance and commitment therapy on fatigue for patients with cancer and other chronic health conditions: A systematic review and meta-analysis. J Psychosom Res. 2023;171:111366.
8. Mosher, C.E., Lee, S.,  Addington, E.L., Park, S.,  Lewson, A.B., Snyder, . . . Johns, S.A. (2024). Randomized Controlled Trial og Acceptance and Commitment Therapy for Fatigue interference with Functioning in Metestatic Breast Cancer. Journal of Clinical Oncology, Vol 43, Number 6, https://doi.org/10.1200/JCO.24.00965.
9. Pedersen, C. V., Jørgensen, D.S., Bie, V. & Rasmussen A. (2024). Erfaringer med ACT i mødet med patienter med kræftrelaterede smerter. Fokus på Kræft og Sygepleje. Fagligt selskab for kræftsygeplejersker. ISSN: 1603-571
10. Harris, R. (2021). ACT – Teori og praksis: Acceptance and Commitment Therapy (S. Søgaard, Overs.). Dansk Psykologisk Forlag. (Original udgivet 2011)
11. DMCG PAL Klinisk Retningslinje (2023). Fysisk træning til lindring af Cancerrelateret Fatigue (CRF) – hos patienter over 18 år, der har kræft og er i tidlig og sen palliativ fase. 2018. Revision 2023.
12. Wu, L.M., Amidi, A., Valdimarsdottir, H., Ancoli-Israel, S., Liu, L., Winkel, G., . . . Redd, W.H. (2018). The Effect of Systematic Light Exposure on Sleep in af Mixed Group of Fatigued Cancer Survivors. Journal of Clinical Sleep Medicine, Vol 14, No.1
13. Bukhave EB, Creek J. (2021): Kreative aktiviteter som en vej til glæde og livskvalitet. I: Lindahl-Jacobsen L., Varning Poulsen D., red. Ergoterapi og fysioterapi i den palliative praksis. Gads Forlag.
14. Kirketerp, A. (2024). Craft psykologi. Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk (2.redigering, 2.oplag). Forlaget Mailand.
15. Simovska, V., Jensen, J.M. & Carlsson, M. (Eds.), (2024). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.