Spring til hovedindhold

Sundhedskompetence

Forfattere: Anne Egelund Petersen, sygeplejerske, cand.scient.san., REHPA og Dorthe Søsted Jørgensen, sygeplejerske, MSA, REHPA

Baggrund

Sundhedskompetencer defineres som en kombination af personlige evner og ressourcer i omgivelserne, der bestemmer menneskers mulighed for at finde, forstå, vurdere og anvende information og tilbud til at tage beslutninger om egen sundhed. Dette inkluderer også evnen til at kommunikere, fastholde og handle på disse beslutninger (1). Høj sundhedskompetence er ofte forbundet med høj socioøkonomisk status, eksempelvis målt på uddannelsesniveau (1, 2).

I REHPA Forskningsklinik har størstedelen af deltagerne enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens en mindre andel ikke har nogen formel uddannelse (3). Alligevel kan det være relevant at arbejde med deltagernes sundhedskompetencer, da forskning viser, at høj psykologisk belastning – forårsaget af bl.a. en kræftdiagnose – kan reducere ens sundhedskompetence (4).

Lav sundhedskompetence kan medføre vanskeligheder med at forstå og forholde sig til informationer vedrørende sygdom. Ligeledes kan lav sundhedskompetence resulterer i forringet koordinering af behandlings- og omsorgsydelser og negativt påvirke livskvaliteten (5). Det er derfor vigtigt at styrke den enkeltes sundhedskompetencer.

En styrket sundhedskompetence indebærer bl.a. evnen til aktivt at tage hånd om eget helbred, evnen til at interagere med sundhedspersonale og evnen til at navigere i sundhedsvæsnets systemer og tilbud (1).

Kræftpatienter møder ofte mange instanser i sundhedsvæsnet, og en høj sundhedskompetence er afgørende for, at de aktivt involveres i eget forløb (6). Den aktive involvering og en tiltro til, at et samarbejde med de sundhedsprofessionelle er muligt, kan øge sandsynligheden for fællesbeslutningstagen (5). Det betyder, at forløb bedre kan tilpasses den enkelte, og vedkommendes behov i højere grad kan imødekommes (5, 7).

I denne multikomponente indsats er flere af deltagerne ofte i opfølgnings- eller andre typer af sundhedsindsatser. I disse efterforløb er det ligeledes vigtigt, at patienten har gode sundhedskompetencer, da aktiv deltagelse og fælles beslutningstagen er vigtige faktorer (7). Det er derfor relevant at understøtte og arbejde med deltagernes individuelle sundhedskompetencer for derigennem at styrke håndteringen af eget forløb (6). Dette gøres med et fokus på interaktion med sundhedsprofessionelle og navigation i sundhedsvæsenets og civilsamfundets ydelser og tilbud.

Desuden er rehabiliteringsfasen et godt tidspunkt til at tilegne sig sundhedskompetencer. I denne fase er mange patienter ofte mere modtagelige og i højere grad i stand til at involvere sig og tage stilling til eget forløb (8). Ydermere kan samværet med andre kræftpatienter styrke tilliden til frit at kunne stille spørgsmål om sygdom og behandling til sundhedsprofessionelle (5).

Formål

Formålet med indsatsen Sundhedskompetence er, at deltagerne:

  • med udgangspunkt i egne behov og erfaringer- får viden om sundhedsvæsenets organisering og muligheder for støtte. Herunder tilbud fra civilsamfundet.
  • får indsigt i, hvordan egen adfærd og kommunikation kan have betydning for sundhedsydelser, og hvordan de kan bruge denne viden aktivt i eget forløb.
  • tilegner sig redskaber til at forberede samtaler med sundhedsprofessionelle med fokus på afklaring af egne spørgsmål, præferencer og ønsker, så de aktiv involveres i beslutninger.
  • opnår forståelse for netværkets betydning som støtte, og hvordan netværket kan inddrages på måder, der giver mening for den enkelte.

Indhold

Indsatsen tilpasses deltagernes erfaringer og behov og indeholder følgende elementer:

Kort oplæg om betydningen af at være involveret i eget forløb. Her indgår:

  • Viden om egen diagnose, behandling og senfølger.
  • At føle sig forstået og støttet af sundhedsprofessionelle.
  • At kunne sætte ord på egen situation og præferencer.
  • At være aktivt involveret i beslutninger om eget forløb.
  • At inddrage netværkets støtte efter egne ønsker og behov.
  • At navigere i sundhedsvæsenet, herunder hvordan det er muligt at komme i kontakt med den rette fagperson, samt hvilke tilbud og støttemuligheder der findes i civilsamfundet (9, 10).

Erfaringsudveksling: Den gode samtale med sundhedsprofessionelle

  • Gennem kommunikation og adfærd at tydeliggøre egen dagsorden for mødet samt ønske om involvering i beslutninger om behandling.
  • Forberedelse af samtale med sundhedsprofessionel samt kommunikative greb under samtalen.

Erfaringsudveksling: Den gode samtale med sundhedsprofessionelle og mulige barrierer som fx:

  • Udfordringer ved autoritetstro og følelsen af at være uvidende
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær som forstyrrende for opmærksomheden.
  • Begrænset tid og strukturelle rammer for samtalen.
  • Oplevelsen af manglende inddragelse og af en ensidig samtale styret af fagpersonen.

Individuelt arbejde med: Samtaleskema – som støtte i min kontakt med sundhedsvæsenet (åbner arbejdsark som PDF), der findes i forløbets arbejdshæfte, samt refleksion i grupper over brug af samtaleskemaet og opsamling i plenum.

Navigation i sundhedsvæsnet og civilsamfund – hvor, hvordan og hvornår kan jeg få hjælp?

Tids- og læringsrum

Indsatsen varer 75 min. og er placeret på forløbets tredje dag og er gruppebaseret med max 10 deltagere.

Didaktisk er indlagt en kort pause med fokus på guidning til bevægelse af kroppen for at skabe energi, da indsatsen foregår stillesiddende.

Derudover gøres der overvejelser om, hvordan deltagere og underviser er placeret i forhold til hinanden i lokalet, hvordan belysning, kulde/varme, siddekomfort og ”hyggelig” indretning kan være med til at facilitere et behageligt og trygt læringsmiljø.

Oplægget er baseret på en PowerPoint-præsentation, der sendes til deltagerne efter opholdet er afsluttet.

Kompetencer

Indsatsen forestås af sygeplejerske med kompetencer svarende til specifik viden om både det nære og det sekundære sundhedsvæsen samt civilsamfundets muligheder for hjælp og støtte.

Desuden kræves erfaring med gruppebaseret undervisning for mennesker med livstruede sygdomme samt grundlæggende viden om kommunikation i sundhedsvæsnet og beslutningsværktøjer (11).

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

  • Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
  • Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
  • Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
  • Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
  • Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

  1. Aarhus Universtitet. (2024). Om sundhedskompetence. Retrieved from: https://ph.au.dk/da/sundhedskompetence/om-sundhedskompetence
  2. Aaby, A., Meldgaard, M., Maindal, H.T. (2022). Sundhedskompetence I det danske sundhedsvæsen: En vej til mere lighed. Sundhedsstyrelsen. Retrieved from https://www.sst.dk/media/ghvp30ez/sst-rapport_-sundhedskompetence_tilg.pdf
  3. REHPA. (2024). Opsamling REHPA Strategi 2025. Nyborg. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Ikke publiceret materiale.
  4. Sollie, M., Hansen, M., & Thomsen, J.B. (2023). Health Technology Readiness amongst Patients with Suspected Breast Cancer Using the READHY-tool – a Cross-sectional Study. Journal of Medical Systems, 47 (118). https://doi.org/10.1007/s10916-023-02016-0
  5. Holden, C.E., Wheelwright, S., Harle, A., & Wagland, R., (2021). The role of health literacy in cancer care: A mixed studies systematic review. PLoS ONE 16 (11), 1-26.doi:https://doi.org/10.1371/journal.pone.0259815
  6. Van der Gaag, M., Heijmans, M., Spoiala, C., & Rademarkers, J. (2022): The importance of health literacy for self-management: A scoping review of reviews. Chronic Illness, Vol. 18 (2) 234–254. https://doi.org/10.1177/17423953211035472
  7. Sundhedsstyrelsen. (2025). Fagligt oplæg til Kræftplan V. København. Sundhedsstyrelsen.
  8. Kvangarsnes, M., Hole, T., Landstad, B.J., Dahl, B.M., Bårdsgjerde, E. (2025): Building Health Literacy: A pedagocical Model for good Health Literacy an Well-being. In: T. Hole et al. (eds): Towards sustainable good health and wellbeing – the role of health literacy (pp. 67-85). Retrieved from Building Health Literacy: A Pedagogical Model for Good Health and Well-Being | SpringerLink
  9. Papadakos, J.k., Hasan, S. M., Barnsley, J., Berta, W., Fazelzad, R., Papadakos, MA., Giuliani, M.e., & Howell, D. (2018): Health literacy and cancer self‐management behaviors. A scoping review. Cancer. An International Interdisciplinary Journal of the American Cancer Society, Nov 1;124 (21):4202-4210. DOI:10.1002/cncr.31733
  10. EFIC, European Pain Federation. Plain Talking. Tydelig kommunikation er afgørende for sundhedskompetence. https://europeanpainfederation.eu/wp-content/uploads/2023/07/Libreto-Danish-_-Plieg.pdf
  11. Danske Patienter. (n.d.). Beslutningsværktøjer. https://danskepatienter.dk/vibis/metoder-og-vaerktoejer/individuel-inddragelse/beslutningsstoettevaerktoejer

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.

Del
Del pa Facebook
Del pa mail

Måske også noget for dig …

Til top