Spring til hovedindhold

Kilder til mening – kortmetoden (Værdier i livet)

Forfatter: Christina Maar Andersen, psykolog, ph.d., REHPA

Baggrund

Livstruende sygdom konfronterer mennesker med livets endelighed og egne begrænsninger og kan vække eksistentielle spørgsmål, som ”hvad er vigtigt for mig i livet?” (1). Sygdomsforløb kan føre til identitetsforstyrrelser og et behov for at (gen)finde mening i tilværelsen (2). Ifølge Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har mange mennesker med kræft behov for støtte til at genskabe forståelsen af sig selv og oplevelsen af mening (3).

En personcentreret rehabiliteringstilgang er her afgørende. Hvidbog om rehabilitering (åbner som PDF) definerer rehabilitering som en målrettet og sammenhængende proces, der tager afsæt i den enkeltes håb, mål og værdier – også de eksistentielle (4).

At arbejde personcentreret indebærer, at de sundhedsprofessionelle inddrager personens egne oplevelser af, hvad der er meningsfuldt (4). Rehabilitering handler dermed ikke blot om funktionsevne, men også om at støtte individet i at leve i overensstemmelse med egne mål, håb og livsretning. Den eksistentielle dimension er en integreret del af processen.

Ifølge professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl (5), er søgen efter mening et grundlæggende menneskeligt behov. Forskning viser, at en oplevelse af mening er forbundet med lavere følelsesmæssig belastning blandt kræftpatienter (6).

Psykolog Tatjana Schnell (7) definerer mening i livet som:

”Oplevelsen af, at ens liv er sammenhængende, betydningsfuldt, har retning og at man hører til” (7).

Mening skabes ud fra forskellige personlige kilder, såsom fællesskab, tradition, kreativitet, natur, spiritualitet og ønsket om at bidrage til andre – også kaldet generativitet (8, 9).

Kilder til mening – kortmetoden er udviklet til at udforske disse meningskilder i samtaler og er videreudviklet til gruppeformat i REHPA Forskningsklinik, hvor metoden har vist sig at være et velfungerende redskab i rehabilitering (8, 10).

Et beslægtet begreb er værdier, som i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) forstås som personligt valgte orienteringspunkter, der giver retning og mening (11) – se evt. yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner.

Kræftpatienter gennemgår ofte en revurdering af deres værdier, og de, der formår at tilpasse sig disse, oplever højere livskvalitet og større mening (12).

Et systematisk review med fokus på kræftpatienter har vist, at de, der lever i overensstemmelse med deres personlige værdier, oplever færre symptomer på angst, depression og psykisk belastning (13). Omvendt ses øget psykisk belastning hos patienter, der har svært ved at leve i tråd med deres værdier (13). Dette fremhæver behovet for interventioner, der understøtter psykologisk fleksibilitet og meningsskabelse i kræftrehabilitering (10, 12).

I tråd hermed viste et randomiseret studie, at Kilder til mening – kortmetoden reducerede angst, depression og eksistentiel krise hos patienter med kroniske smerter – et fund, der peger på metodens potentiale – også i rehabilitering (14).

Formål

Formålene med indsatsen Værdier i livet er, at deltagerne:

  • støttes til at reetablere en personlig oplevelse af mening og retning i livet.
  • identificerer personlige kilder til mening og værdier gennem refleksion og dialog.
  • opnår en dybere forståelse af, hvordan disse værdier kommer til udtryk i deres hverdag.
  • lader deres fundne værdier danne fundament for personlige mål og en handleplan, der understøtter handling i overensstemmelse med det, de oplever, som meningsfuldt og værdifuldt.

Indhold

Indsatsen er gruppebaseret.

Der indgår både oplæg, individuelle opgaver samt dialoger i mindre grupper og i plenum for at drøfte spørgsmål, som:

  • Hvad er særligt vigtigt for mig i livet?
  • Hvad beriger mit liv?
  • Hvordan kommer det til udtryk i min hverdag?

Underviseren indleder indsatsen med en kort introduktion til metoden, hvorefter deltagerne arbejder med 26 kort med fortrykte udsagn om mulige kilder til mening i livet.

Hver deltager udvælger tre til fem kort, der bedst afspejler egne livsorienteringer og oplevelser af mening.

Dernæst arbejder deltagerne med øvelsen Livstræet, der er inspireret af den canadiske psykolog Benjamin Schoendorff, med fokus på at omsætte værdier til fremadrettede handlinger.

Øvelsen indgår i deltagernes arbejdshæfte (link til arbejdsarket). Udsagnene fra de udvalgte kort placerer den enkelte deltager på træets rødder som fundamentet for personlig mening. Deltageren udvælger én central værdi og skriver den på stammen. På bladene formulerer deltageren konkrete handlinger, som kan understøtte og udtrykke denne værdi i vedkommendes hverdag og dermed bidrage til et meningsfuldt liv.

Deltagerne deles efterfølgende i mindre grupper, hvor de drøfter deres valgte værdi og de handlinger, de har formuleret.

Indsatsen afsluttes med en fælles opsamling i plenum, hvor refleksioner og indsigter fra arbejdet med Livstræet og de værdibaserede handlinger deles med hele holdet.

Den enkelte deltager bringer sit livstræ med ind i de kommende rehabiliterende indsatser og i arbejdet med egen rehabiliterende handleplan.

I indsatsen arbejdes der med ACT-kerneprocesserne: værdier og engagerede handlinger – se evt. yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner.

Tids- og læringsrum

Indsatsen finder sted på forløbets første dag. Den varer 1 time og 45 minutter, og alle 20 deltagere er samlet.

Underviseren gør overvejelser om, hvordan deltagere og underviser er placeret i forhold til hinanden i lokalet, så alle kan se hinanden, men at der er en naturlig øjenkontakt for alle med underviseren, da nogle vil foretrække dette, når der tales om et sårbart emne.

Efter opholdet sendes slides fra oplægget til deltagerne.

Kompetencer

Indsatsen faciliteres enten af en psykolog med viden om eksistentielle udfordringer i livet med og efter livstruende sygdom, eller af en anden fagperson med terapeutiske grundkompetencer, erfaringer med grupper og viden om eksistentielle udfordringer i forbindelse med livstruende sygdom.

Tilpasning

Tilpasning i indsatsen sker, når deltagerne udvælger personlige meningskilder og værdier, som omsættes til konkrete handlinger i arbejdet med øvelsen Livstræet (link til arbejdsarket). Handlingerne afspejler den enkeltes værdier og kan efterfølgende bringes med ind i det videre rehabiliteringsforløb, hvor de kan danne grundlag for mål og handleplaner.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

  • Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
  • Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
  • Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
  • Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
  • Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

  1. Grassi, L., & Riba, M. (2012). Clinical Psycho-Oncology: An International Perspective. Wiley-Blackwell.
  2. Vehling, S., & Philipp, R. (2018). Existential distress and meaning-focused interventions in cancer survivorship. Current Opinion in Supportive and Palliative Care, 12(1), 46–51. doi.org/10.1097/SPC.0000000000000324
  3. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. https://www.sst.dk/udgivelser/2018/Forloebsprogram-for-rehabilitering-og-palliation-i-forbindelse-med-kraeft
  4. Maribo T, Ibsen C, Thuesen J, Nielsen CV, Johansen JS, Vind AB (Red.). Hvidbog om rehabilitering, 1. udgave. Rehabiliteringsforum Danmark, Aarhus. 2022.
  5. Frankl, V. E. (1967). Psykologi og eksistens. København: Gyldendal.
  6. Winger, J. G., Adams, R. N., & Mosher, C. E. (2016). Relations of meaning in life and sense of coherence to distress in cancer patients: A meta-analysis. Psycho-Oncology, 25(1), 2–10. doi.org/10.1002/pon.3798
  7. Schnell, T. (2009). The Sources of Meaning and Meaning in Life Questionnaire (SoMe): Relations to demographics and well-being. The Journal of Positive Psychology, 4(6), 483–499. doi.org/10.1080/17439760903271074
  8. la Cour, P., & Frølund, H. (2017). Kilder til mening – kortmetoden. P – Psykologernes Fagmagasin, 7.
  9. Pedersen, H. F., Birkeland, M. H., Jensen, J. S., Schnell, T., Hvidt, N. C., Sørensen, T., & la Cour, P. (2018). What brings meaning to life in a highly secular society? A study on sources of meaning among Danes. Scandinavian Journal of Psychology, 59(6), 678–690. doi.org/10.1111/sjop.12495
  10. Sørensen, V. H., Andersen, A. H., Andersen, T., Rasmussen, A., Aagesen, M., Schnell, T., Pedersen, H. F., la Cour, P. & Rottmann, N. (2024). Meaningin life after cancer: Validation of the sources of meaning card method among participants in cancer rehabilitation. Scandinavian Journal of Psychology, 65,1055–1065
  11. Grønlund, C. (2018). Acceptance and commitment therapy. In C. Glintborg (Ed.), Rehabiliteringspsykologi: En introduktion i teori og praksis (pp. 131–152). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  12. Carreno, D. F., Eisenbeck, N., Uclés-Juárez, R., & García-Montes, J. M. (2023). Reappraising personal values in cancer: Meaning-in-life adaptation, meaningfulness, and quality of life. Psycho-Oncology, 32(12), 1905–1917. doi.org/10.1002/pon.6244
  13. Fawson, S., Moon, Z., Novogrudsky, K., Moxham, F., Forster, K., Tribe, I., Moss-Morris, R., Johnson, C., & Hughes, L. D. (2024). Acceptance and commitment therapy processes and their association with distress in cancer: A systematic review and meta-analysis. Health Psychology Review, 18(3), 456–477. doi.org/10.1080/17437199.2023.2261518
  14. Böhmer MC, la Cour P, Schnell T. A Randomized Controlled Trial of the Sources of Meaning Card Method: A New Meaning-Oriented Approach Predicts Depression, Anxiety, Pain Acceptance, and Crisis of Meaning in Patients with Chronic Pain. Pain Med. 2022 Feb 1;23(2):314-325. doi:10.1093/pm/pnab321. PMID: 34730813.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.

Del
Del pa Facebook
Del pa mail

Måske også noget for dig …

Til top