E-læring og simulation styrker den basale palliation
Hvordan får vi dokumenteret den basale palliation? Hvordan sikrer vi, at personalet har de nødvendige kompetencer? Og hvordan øver vi os i de svære samtaler om døden og den sidste tid? Det var nogle af spørgsmålene, da Nationalt netværk om basal palliation på sygehusene mødtes hos REHPA.
Gode råd, erfaringer og viden blev flittigt delt på kryds og tværs, til efterårsmødet i ’Nationalt netværk om basal palliation på sygehusene’. Blandt andet fyldte snakken om, hvordan og hvor den basale palliation kan registreres i forskellige journalsystemer. Der kom konkrete råd om brug af både Sundhedsplatformen og EPJ.
– Ofte får vi ikke dokumenteret den basale palliation. Vi ved ikke, hvad der foregår. Men det er vigtigt, at vi holder hinanden op på, at den basale palliative indsats registreres. Så kan vi se, hvilke tiltag der er iværksat for en patient, sagde Heidi Bergenholtz, tovholder på netværket og lektor ved REHPA.
Udover tid til at netværk og udveksle erfaring var kompetenceudvikling også en del af dagsordenen.
På med palliationsbrillerne
På Odense Universitetshospital (OUH) har Lene Munk, sygeplejerske ved Palliativ Enhed sammen med flere andre udviklet et e-læringssystem i basal palliation.
– Jeg oplevede, at når jeg havde undervist i basal palliation i en kommune, så kunne der gå et halvt år, så ringede de igen og ville have samme kursus, fordi der var kommet mange nye medarbejdere til. Det, tænkte jeg, måtte kunne gøres smartere, fortalte Lene Munk.
Det resulterede i e-læringen ’Den sidste tid’, der er udviklet med midler fra Kræftplan IV.
E-læringen er målrettet sundhedsfagligt personale på tværs af faggrupper – fra social- og sundhedsassistenter til læger i introduktionsstillinger. E-læringen ligger gratis tilgængeligt på nettet, så alle kan tilgå det.
– Når de er færdige med kurset, skal personalet have fået ’palliationsbriller’ på. For eksempel skal de have sig for øje om en prøve er nødvendig at tage. Hvad får patienten ud af, at vi tager den her blodprøve? Gør det en forskel for dem, eller giver det ikke mening, når man tager patientens tilstand i betragtning, forklarede Lene Munk.
E-læringen består af fire moduler og tager 75 minutter i alt.
Gennem fire forskellige patientforløb følger deltagerne mennesker med forskellige sygdomme gennem den sidste del af livet. Alle nyansatte sundhedsfaglige medarbejdere på OUH skal gennemføre e-læringen som en del af deres introduktion. Den bliver også brugt i flere kommuner og på uddannelsesinstitutioner.
– Når jeg er ude og undervise nu, forventer jeg, at alle har taget e-læringen. Det betyder, at niveauet er højere, og vi kan komme et spadestik dybere, konkluderede Lene Munk.
Find e-læringen Den sidste tid
De svære samtaler skal trænes
Medarbejderne på OUH stifter ikke kun bekendtskab med palliation gennem e-læring. De har også udviklet et simulationsmiljø, hvor medarbejderne kan prøve kræfter med nogle af de svære situationer, der kan opstå i den basale palliation.
Simulationen skal give personalet mulighed for at øve sig i at tage hul på samtaler om døden og ønsker til den sidste tid, før de står i situationen med en patient og de pårørende.
En af de største udfordringer er netop de samtaler, som kan være svære at tage.
– Den største hurdle er, at personalet går rundt om den varme grød, når de skal tale om døden og den sidste tid. Det er svært at tale om ønsker til den sidste tid, sagde ph.d.-studerende Regina Wittchen Sørensen, Onkologisk Afdeling R, OUH.
Regina Wittchen Sørensen fortalte om ideen bag simulationstræningen:
– Vi tog udgangspunkt i, hvad vi selv gerne ville træne, og hvordan vi kan støtte kolleger, der arbejder med basal palliation på andre afdelinger. Det er vigtigt, at deltagerne selv får erfaringer med elementer i den basale palliation, der kan være svære.
Under træningen er der en facilitator til stede, som står for debriefingen efter simulationen. Her er der fokus på ikke at sige: ”Det her var forkert”, eller ”Du skulle have gjort sådan her”. I stedet er der fokus på de refleksioner, de enkelte deltager har gjort sig om forløbet.
– Debriefingen handler om at undersøge situationen sammen og give deltagerne mulighed for at reflektere over deres egne valg, sagde Regina Wittchen Sørensen.
Simulationstræningen foregår på OUH, men Regina Wittchen Sørensen tilbød på netværksmødet sparring til andre, der selv vil i gang med et simulationsmiljø. Det er også muligt at arrangere en simulation for afdelinger fra andre sygehuse.
Netop deling af erfaringer og konkrete løsninger er en central del af netværket.
