Fra selvhjulpenhed til funktionsevne og levet hverdagsliv

Når en kommune måler på, om rehabilitering virker, måles der ofte på:

• Økonomi
• Tidsforbrug hos borgeren
• Borgerens grad af selvhjulpenhed.

Hvor meget kan borgeren selv? Hvor meget tid bruger personalet?

Man den slags kvalitetsmål har ikke noget at gøre med, hvordan borgerne fungerer i deres hverdag, eller om en indsats overhovedet skaber værdi for borgeren.

– Selvhjulpenhed og funktionsevne er ofte blevet forvekslet som to ord for det samme. Men selvhjulpenhed er ikke det samme som funktionsevne. Funktionsevne handler bl.a. om muligheden for at være social, og om borgeren kan kommunikere eller vedligeholde relationer – foruden borgerens mulighed for at udføre basale aktiviteter i hverdagslivet. Tidligere har man målt rehabiliteringsindsatser på selvhjulpenhed og den tid plejepersonalet skulle bruge hos den enkelte borger, for det var de eneste oplysninger, man havde, siger Helene Honoré, specialkonsulent i Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord i Aarhus Kommune.

Pleje og Rehabilitering i Aarhus Kommune har for nyligt indført funktionsevne som en måleparameter, når det skal vurderes, om en borgers rehabiliteringsindsats virker.

Funktionsevne som centralt effektmål

– Selvhjulpenhed handler om, hvorvidt en borger kan klare en konkret opgave uden hjælp. Funktionsevne handler om langt mere: muligheden for at deltage i sociale sammenkomster. At kunne have mikrointeraktioner med kassedamen. At komme til frokost i lokalcentret – og være savnet, hvis ikke man kommer. Rehabilitering skal sikre, at borgerne kan leve det liv, der giver mening for dem. Det kan vi ikke måle via selvhjulpenhed, siger Helene Honoré.

Hun understreger, at den bio-psyko-sociale tilgang er vigtig både i rehabilitering, og når det kommer til effekt- og kvalitetsmåling. Den nye ældrelov tager afsæt i nedsat funktionsevne som det, der afgrænser målgruppen, og helhedspleje skal følge den enkeltes ressourcer og behov. Som Helene formulerer det:

– Borgerne skal ikke bare være selvhjulpne. De skal have et godt liv. Det er der heldigvis nogle dristige chefer i Aarhus Kommune, der har valgt at bakke op om.

WHODAS 2.0 stiller skarpt på det hele menneske

For at vurdere borgernes funktionsevne har Pleje og Rehabilitering i Aarhus Kommune indført WHO’s redskab til at vurdere funktionsevne, ’WHODAS 2.0’ (se faktaboks), i nogle prøvehandlinger. WHODAS 2.0 er udviklet med hele mennesket i fokus og kan bruges af alle fagligheder. WHODAS 2.0 er det redskab, der måler funktionsevne, som det er beskrevet i ICF-modellen.

– Det er så vigtigt, at WHODAS 2.0 kan bruges på tværs af fagligheder. Der findes blandt nogle fagpersoner en stolthed i kun at bruge fagspecifikke redskaber. Men når vi kun fokuserer på hver vores faglighed, kan vi glemme det vigtigste og det, som vi uanset faglighed arbejder hen imod; nemlig den enkelte borgers oplevelse af meningsfuldhed. Ofte er der ingen, der tager ansvar for borgerperspektivet, fordi vi har så travlt med at se, hvordan vi med vores egen faglighed kan hjælpe borgeren bedst muligt. WHODAS 2.0 hjælper os til at se det store billede: det hele menneske, fortæller Helene Honoré.

Som et led i introduktionen har Helene Honoré undervist både terapeuter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygeplejersker og øvrigt personale i at bruge WHODAS 2.0. Hun har samtidig bragt ’Hvidbog om rehabilitering’ (link til PDF af hvidbogen) i spil og fortalt om vigtigheden i at forstå rehabilitering i tråd med hvidbogens definitioner.

– Det er et omfattende arbejde at ændre praksis. I starten er mange skeptiske ved at gøre noget mere end at anvende deres kendte, fagspecifikke redskaber, men min erfaring er, at når de først bruger WHODAS 2.0, vil de ikke undvære det, siger Helene Honoré.

WHODAS 2.0 er et spørgeskema med 12 spørgsmål, og nogle af dem kan være svære for borgerne at svare på. Spørgsmålene i WHODAS 2.0 må ikke omformuleres eller promptes for at sikre, at borgerne selv svarer så godt, som de kan. Selvom en borger ikke kan svare på et spørgsmål, fx på grund af demens, oplever mange medarbejdere i Aarhus Kommune, at spørgsmålene åbner for vigtige samtaler. De giver indblik i borgerens liv, drømme og håb – og skaber en anden type dialog. Så i de tilfælde har de måttet undlade at registrere svarene fra borgeren og i stedet selv foretaget en faglig vurdering af funktionsevne med WHODAS 2.0 – men samtalen har de gennemført alligevel.

Borgerens og fagpersonens vurdering

WHODAS 2.0 kan altså bruges både til borgerens egen vurdering af sin funktionsevne og til fagpersonens. Det kan give et helt nyt blik på borgernes opfattelse af deres egen funktionsevne – og et grundlag for at kunne snakke om forskellige opfattelser. På den måde bliver det et redskab, der kan styrke samarbejdet med borgeren.

Det har også krævet samarbejde mellem flere professionelle parter i Aarhus Kommune at få funktionsevne på banen i praksis. En vigtig del af indsatsen i kommunen har været at integrere funktionsevne i deres dokumentationssystem ’Cura’. Kommunens Afdeling for Digitalisering har oprettet en ny observation, så funktionsevne systematisk kan registreres i journalen.

– Noget af det, der virkeligt har gjort en forskel, er den visuelle visning af udvikling i funktionsevne, som vi har udviklet sammen med Faktacenteret i Aarhus Kommune. Her kan borgerens egen vurdering og fagpersonens vurdering lægges visuelt oven på hinanden. Udover at se forskelle i borgernes egne oplevelser og de faglige vurderinger, kan medarbejderne også se ændringer i borgernes funktionsevne over tid. Det giver basis for nogle gode dialoger – både med borgerne og mellem forskellige fagligheder. Det understøtter, at vi ser det hele menneske, og at vi opdager, hvor der er behov for en indsats for at kunne nå i mål med borgernes håb og drømme for deres eget liv, siger Helene Honoré.

Drømme og håb som motivation mod større selvhjulpenhed

Det kan virke indlysende at se på selvhjulpenhed som et mål for, om borgerens rehabilitering har været en succes. Helene Honoré argumenterer dog for, at det ikke er i borgerens største interesse udelukkende at se på selvhjulpenhed:

– Selvfølgelig er jeg ikke modstander af, at vi skal understøtte borgernes selvhjulpenhed – det fremgår også af ’Ældreloven’, at det ses som en del af det gode ældreliv. Men ud fra den viden, vi har i dag, skal vi tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og i deres drømme og håb, når vi sætter mål for rehabilitering. Vi skal altså ikke først se på, hvad de kan komme til at gøre selv, men hvad der motiverer borgerne og giver mening for dem. Det skaber de bedste resultater – både for borgerne og for økonomien, siger hun.

Den borgercentrerede tilgang, som WHODAS 2.0 kan understøtte, er, ifølge Helene Honoré, vejen frem. Ofte er det social- og sundhedshjælperen i Pleje- og Rehabilitering, Aarhus Kommune, der har den store indsigt i borgerens hverdagsliv og ved, hvad der motiverer dem, og hvordan deres håb og drømme kan understøtte den rehabiliterende indsats. Hendes oplevelse er, at de har en lige så analytisk tilgang, som sygeplejersker og terapeuter har det, men at de kan mangle redskaber eller tradition for at sætte ord på deres faglige observationer fra hverdagen. Og det bliver bare nemmere af, at alle faggrupper bruger samme redskab, som alle forstår. WHODAS 2.0 handler ikke om at dyrke den enkeltes faglighed – men om at holde fast i, at det vigtigste er borgeren.

– Rehabiliteringens formål er det meningsfulde hverdagsliv, og funktionsevne handler om, hvordan den enkelte fungerer i hverdagslivet. Det er dét, vi skal måle på. Og når alle faggrupper kan anvende det samme redskab, styrker det både tværfagligheden og borgerperspektivet. For når alt kommer til alt, er formålet med rehabilitering slet ikke, at borgeren kan klare sig selv. Målet er, at borgeren har et liv, der er meningsfuldt at leve, slutter Helene Honoré.

Vil du vide mere?

Find den danske version af WHODAS 2.0, der er oversat af Sophie Lykkegaard Ravn, Anders Orup Aaby og Thomas Maribo via linket til specialhospitalet.dk

Der findes en gratis, engelsksproget manual til WHODAS 2.0 – link til WHO.

Derudover har Helene udarbejdet små videoer med information og andet materiale om WHODAS 2.0, som du finder på hendes YouTube-kanal eller hendes hjemmeside https://helenehonore.dk/

Drømmen er at understøtte en bredere implementering i Aarhus Kommune med et forskningsprojekt, der også kan validere anvendelsen af WHODAS 2.0 i en kommunal praksiskontekst – og at udbrede til andre kommuner – at måle det, der faktisk betyder noget: funktionsevne i hverdagslivet.