Spring til hovedindhold

Helle Timm genindtræder i sit professorat med særlige opgaver i palliation

Helle Timms professorat har fokus på viden, dokumentation og formidling i relation til fagfeltet palliation (og grænsefladerne til rehabilitering) for mennesker med livstruende sygdomme.

Helle Timm genindtræder som professor med særlige opgaver i palliation pr. 1. januar 2017. Helle bliver samtidig faglig leder af REHPAs forskningsgruppe inden for palliation og dermed en del af ledergruppen i REHPA.

Helle har tidligere været centerleder i REHPA og i Palliativt Videncenter (PAVI) og har mange års forskningserfaring inden for sundhedsvæsenet, særligt inden for palliation og brugerperspektiver. Helle Timms professorat har fokus på viden, dokumentation og formidling i relation til fagfeltet palliation (og grænsefladerne til rehabilitering) for mennesker med livstruende sygdomme.

OMRÅDELEDER PALLIATION

Udover det faglige ansvar for at koordinere og udvikle REHPAs indsats på det palliative område har Helle projektledelsen af en række projekter med særligt fokus på at skabe en kvalitativ vidensbase; et internationalt samarbejdsprojekt, et hospiceprojekt og projekter om brugerinddragelse. Hertil kommer samarbejde med interne og eksterne kollegaer om en række projekter og aktiviteter; ph.d.-projekter, udviklingsprojekter, vejledning, foredrag, undervisning, m.m.

Til top