Det er med stor glæde, at vi fredag den 27. oktober 2017 inviterer til indvielse af REHPAs to nye værelsesfløje, der skal huse vores deltagere på rehabiliteringsophold.
På 3. salen over REHPAs trænings-, samtale- og undervisningslokaler åbner vi nu dørene til 20 værelser, en spisestue og en dagligstue. Vi har i byggeriet og indretningen lagt vægt på arkitekturens og omgivelsernes positive og lindrende indvirkning på mennesker ramt af livstruende sygdom, og med udsigten til Nyborg Vold er rammen sat på smukkeste vis.
Vi fejrer åbningen med et fagligt miniseminar – se program nedenfor. Du vil samtidig høre om, hvordan borgere og patienter med livstruende sygdom, som kræft og hjertesygdom, kan henvises til vores gratis rehabiliteringstilbud. Se mere på www.rehpa.dk/borger/REHPA-ophold
Tilmelding på http://webpay.sdu.dk/system/indvielse3 senest den 10. oktober. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet.
09.30 – 10.00 Ankomst – kaffe, te, boller og frugt
10.00 – 12.00 Fagligt seminar
12.00 – 13.00 Snoreklip og rundvisning
Snoreklip ved bestyrelsesmedlem i Myelomatoseforeningen Kurt Nørgaard Petersen og rundvisning
Let anretning og netværk
Miniseminaret streames, og du kan følge det på REHPA on Livestream