Kritik fra Statsrevisorerne af specialiseret lindring

Fem år efter at Statsrevisorerne fandt regionernes indsats utilfredsstillende i forhold til at sørge for, at patienter har adgang til specialiseret palliativ behandling ved behov, kritiserer de nu, at ventetiden ikke er reduceret, og at ulighed i adgang ikke er udjævnet.

I REHPA er der tilfredshed med det fortsatte fokus på feltet.

– Der er virkelig brug for, at man i sundhedsvæsnet har opmærksomhed på indsatsen til patienter med palliative behov, og at ressourcerne til specialiseret palliation anvendes klogt og bedst muligt, siger Lene Jarlbæk, overlæge og lektor ved REHPA.

Derfor læser hun Rigsrevisionens beretning og dens kritikpunkter med opmærksomhed og opfordrer til, at beretningen bliver brugt til at holde fokus på, hvor den specialiserede palliative indsats skal hen, og hvad det vil kræve.

Derfor ærgrer det hende også, at der i kritikken har været særligt fokus på udsagnet: ”at en patient, der fik specialiseret lindring i 2023 typisk fik det i 20 dage. Det er 4 dage kortere end i 2019.”

Ifølge Lene Jarlbæk er det et udsagn, som bygger på, at Rigsrevisionen har valgt at bruge medianen til at illustrere det ”typiske forløb”.

– En median kan svinge markant på baggrund af ét enkelt forløb i hele gruppen og kan derfor ikke bruges som markør for et ”typisk forløb”, siger hun.

REHPA vurderer, at både Rigsrevisionens beretning og den tilhørende kritik fra Statsrevisorerne i stedet burde forholde sig til væsentlige problemer, der blev nævnt i Rigsrevisionens beretning fra 2020, som:

• systematisk identifikation af behov for en specialiseret indsats
• klare visitationskriterier, så det er tydeligt for de henvisende læger, hvilke patienter de bør og kan henvise, og det er tydeligt, hvem der skal modtages til specialiseret lindring.

På baggrund af beretningen lægger Lene Jarlbæk også vægt på, at aktivitet og indsats i det specialiserede niveau må ses i forhold til henvisningsmønstre fra det basale niveau, gældende kriterier for hvornår en indsats skal varetages på specialiseret niveau og kapacitet og kompetencer.

Hun fremhæver fx, at det er problematisk kun at beskæftige sig med den specialiserede palliative indsats, når det er ude i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, i almen praksis og på de almindelige sygehusafdelinger, at patienternes behov skal opdages og vurderes.

– Desuden er det vigtigt at få prioriteret arbejdet med klare visitationskriterier for specialiseret lindring, dels fordi det hjælper det basale niveau til at få henvist de rette patienter, og dels vil kriterierne også være med til at kunne rammesætte kapaciteten og de kompetencer, der skal være i det specialiserede niveau. Det er heldigvis prioriteret i Kræftplan V, at Sundhedsstyrelsen skal igangsætte det arbejde, siger hun.

Rigsrevisionen kritiserer også, at der er ulighed i forhold til andelen af patienter, der når at blive modtaget i specialiseret palliativ indsats, før de dør. Mens 81 % af henviste kræftpatienter både i 2019 og 2023 blev modtaget til specialiseret lindring, før de døde, var det tilsvarende tal for ikke-kræft patienter 73 % i 2019 og 70 % i 2023.

– Det er helt klart, at langt de fleste patienter, der modtager specialiseret palliativ indsats, har kræft, og selvfølgelig er der behov for at blive klogere på, hvorfor en sådan ulighed opstår. Samtidig viser data fra Dansk Palliativ Database dog også, at patienter med andre sygdomme end kræft udgjorde 8,4 % af alle patienter i 2019, og at den andel er steget til 9,9 % i 2023. 

Ifølge Lene Jarlbæk bør de her tal og andele give anledning til at afklare, om patienter med kræft eller ikke-kræft har de samme behov for specialiseret lindring – og hvornår i deres forløb. Det kan nemlig bringe os tættere på en forståelse af, hvordan den rette fordeling mellem patientgrupperne i specialiseret palliativ indsats bør være, lyder det.

Endelig fokuserer Rigsrevisionen på, at der ses et samlet fald på 15 % i antallet af patienter, der starter specialiseret behandling fra 2019 til 2023. Ifølge REHPA kan der kan være flere forklaringer på det sete fald, som bør undersøges.

– Er faldet i antal patienter, der starter specialiseret behandling, sket fordi kompetencerne til palliation er forbedret i det basale niveau, så der ikke er behov for at henvise så mange? Eller er antallet faldet, fordi den specialiserede lindring nu startes tidligere i forløbet for en større andel henviste, og der dermed samlet er plads til færre patienter? Eller er antallet faldet, fordi det specialiserede niveau nu anvender deres ressourcer og kompetencer til at understøtte de basale niveau, spørger hun.

Samlet set bekymrer det Lene Jarlbæk, at en stor del af mediernes omtale og politikernes udtalelser kom til at handle om Statsrevisorernes udsagn om, at patienter får specialiseret lindring i færre dage end tidligere, efter at beretningen blev udgivet.

– Alle de ovennævnte problemstillinger er væsentlige for at kunne yde den rette palliation til de rette patienter – både i det basale og i det specialiserede niveau. Og det er ærgerligt, hvis de nuancer forsvinder i en optagethed af det mediane antal dage, som patienter er i behandling i det specialiserede niveau, afslutter hun.